Politik

Her kan du læse mit oplæg til en ny grundlov for Danmark. Mit oplæg ligger i forlængelse af et tidligere oplæg til en republik, som du kan læse/se på Facebook. Forskellen på de to oplæg er primært i skellet mellem monark eller præsident.

Forslaget er alene ment som et diskussionsoplæg. Jeg forestiller mig på ingen måde, at jeg har fundet de vises sten, og et grundlovsarbejde kan på ingen måde være én persons arbejde.

Men det er virkelig en sjov øvelse at gennemføre, og burde måske være en del af pensum på samfundsfag i udskolingen/gymnasiet. For at skrive et grundlovsforslag må man nemlig gøre sig nogle ret interessante overvejelser om samfundets opbygning og udformning. Hvad er vigtigt? Hvad er ikke? Hvilket samfund vil jeg gerne/helst leve i?

Mine ideer til en ny grundlov udspringer især af mine overvejelser omkring relationer og relationstab, som du kan læse i dette indlæg.

Og jeg mener selvfølgelig, at vi skal have en ny grundlov i Danmark. Vores nuværende grundlov har forlængst udtjent sin værnepligt. Store dele af den finder ingen anvendelse i dag og kommer ikke til det i fremtiden. Det gælder eksempelvis de mange paragraffer om kongens magt og indflydelse. Andre dele er mangelfulde og beskytter ikke dine og mine rettigheder godt nok. Vores nuværende grundlov er bygget til et samfund i 1849 og ikke i 2020 og reelt set skrevet af Frederik d. 7. med det formål at beskytte kongemagtens privilegier bedst muligt samtidig med, at man undgik en revolution.

Men skal en grundlov da ikke skrives af forfatningskyndige? Jo, bestemt. Men den skal også skrives af dig og mig – af lægfolk. Og den skal skrives i et sprog, som de fleste kan forstå. For en grundlov er selve fundamentet for demokratiet og retsstaten, og det kan kun fungere, hvis langt de fleste også forstår hovedprincipperne bag.

Danmarks Riges Grundlov

1. Konventioner
   Jeg mener, at det er fuldstændigt afgørende, at vi som samfund og fællesskab forpligter os fuldstændigt og ubrydeligt på menneskerettighederne. Derfor bør en ny grundlov også bygge på de to vigtigste dokumenter i den sammenhæng, nemlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt FNs børnerettighedskonvention.
   1. Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige.
   2. Denne grundlov implementerer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tillæg vedtaget jf. lov nr. 285 af 29. april 1992.
   3. Denne grundlov implementerer FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.
2. Monarken
   Jeg har valgt at indskrive en monark/regent i dette forslag til en ny grundlov. Det kunne også have været en præsident, som man kender det fra Island og Tyskland med primært ceremonielle beføjelser. Men i erkendelse af, at den historiske forankring både har værdi for fællesskabet og vores nations brand, så har jeg i stedet valgt at reintroducere valgmonarkiet. Det blev afskaffet i 1660 med indførslen af arvefølgen, men faktisk har Danmark haft valgmonarki længere tid end arvefølge. Måske er tiden til at vende retur til gamle dyder.
   1. Styreformen er konstitutionelt valgmonarki.
   2. Monarken vælges ved direkte valg.
   3. Monarken vælges for livstid.
   1. For at blive opstillet til valg som monark, skal man;
      1. være dansk statsborger
      2. indsamle underskrifter svarende til 5% af den stemmeberettigede befolkning
      3. godkendes i hver af parlementets tre kamre
      4. sikkerhedsgodkendes under forfatningsdomstolens kontrol
   2. Den valgte monark skal vælges med mindst 50% af de afgivne stemmer. Opnår ingen kandidat 50% gennemføres en 2. valgrunde, hvor de to kandidater, som opnåede flest stemmer i første runde, går videre.
   3. Ved afstemningen kan der stemmes på op til to kandidater pr. afgivne stemme.
   4. Monarkens rolle er ceremoniel og ikke-politisk.
   5. Monarken er Danmarks officielle repræsentant både nationalt og internationalt.
   6. Monarken handler efter regeringens instruks.
   7. Monarkens forhold ordnes ved lov.
   8. Monarkens hverv ophører når;
      1. monarken dør
      2. monarken afsættes af forfatningsdomstolen
      3. monarken abdicerer
   9. Hvis monarken er ude af stand til at varetage sine opgaver, udpeger forfatningsdomstolen en midlertidig afløser blandt domstolens medlemmer. Ofte vil det være domstolspræsidenten, der varetager dette hverv.
   10. Monarken har embedsbolig på Amalienborg Slot og opretholder til enhver tid en personlig gage svarende til landets statsminister.
3. De demokratiske institutioner
   1. Den udøvende magt ligger hos regeringen.
   2. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet.
   3. Den dømmende magt ligger hos uafhængige domstole.
4. Regeringen
   1. Alle ministre skal sikkerhedsgodkendes under forfatningsdomstolens kontrol.
   2. For at blive minister skal man have dansk statsborgerskab.
      
      Statsministeren
      
   3. Statsministeren vælges hvert 4. år ved direkte valg.
   4. Ved afstemningen kan hver vælger stemme på to kandidater.
   5. Den kandidat, der opnår flest stemmer, bliver statsminister.
   6. Statsministeren kan vælges i to sammenhængende perioder, højst 8 år i alt, og må herefter lade sig afløse.
   7. En person, der tidligere har været valgt som statsminister kan igen vælges efter en karensperiode på 8 år.
   8. Statsministeren udvælger enerådigt ministerkandidater til sin regering.
      
      Øvrige ministre/ministerier
      
   9. Ministeriernes antal og ressortområder fastsættes ved lov.
   10. Som minimum skal regeringen dog bestå af følgende ministerier:
       – Statsministeriet
       – Børne- og ungeministeriet
       – Europaministeriet
       – Finansministeriet
       – Forsvarsministeriet
       – Indenrigsministeriet
       – Justitsministeriet
       – Klima-, energi- og miljøministeriet
       – Kulturministeriet
       – Sundhedsministeriet
       – Uddannelses- og forskningsministeriet
       – Udenrigsministeriet
   11. Ministerkandidater fremstilles i hvert af parlamentets tre kamre og skal godkendes med simpelt flertal i hvert kammer.
   12. Kan en kandidat ikke godkendes i et kammer, må statsministeren fremstille en ny kandidat til posten.
   13. Kan statsministeren ikke få en kandidat godkendt efter 3 forsøg, kan statsministeren vælge at fremstille kandidaten for befolkningen gennem en afstemning. Godkendes kandidaten ikke, må statsministeren træde tilbage og nyvalg udskrives til statsministerposten.
   14. Hvis et ministerium er uden minister, kan der ikke fremstilles nye lovforslag inden for ministeriets ressort. Ministeriet drives i dette tilfælde af ministeriets departementchef som et rent forretningsministerium.
   15. En minister sidder, indtil ministeren opsiges af den til enhver tid siddende statsminister eller parlamentet vedtager en mistillidsdagsorden mod vedkommende eller forfatningsdomstolen fælder dom over ministeren eller dennes embedsførelse.
       
       Regeringens ansvar
       
       Krigsret
       
   16. Enhver deltagelse direkte eller indirekte i væbnet konflikt skal senest 5 år fra beslutningen er truffet gøres til genstand for en retlig undersøgelse, som varetages af forfatningsdomstolen og igangsættes på forfatningsdomstolens initiativ.
   17. Forfatningsdomstolen nedsætter en krigsret, som vurderer engagementets lovlighed i forhold til dansk lov og internationale konventioner, Danmark er forpligtet på.
   18. Regeringen og de af parlamentets medlemmer, som har sanktioneret/godkendt deltagelse i væbnet konflikt er personligt ansvarlige og kan ifalde straf, hvis den krigsretlige undersøgelse giver anledning til retsag og domsfældelse.
       
       Åbenhed
       
   19. Det er regeringens ansvar at sikre fuldstændig åbenhed og gennemsigtighed i den politiske proces.
   20. Kun emner, der vedrører direkte privat-personlige forhold eller rigets sikkerhed må holdes fortrolige.
   21. Forfatningsdomstolen kan til enhver tid fjerne fortrolighedsklausul ligesom forfatningsdomstolen altid har ret til at vurdere og gennemse fortroligt materiale.
   22. Processer og beslutninger behæftet med fortrolighedsklausul gøres offentligt tilgængelige efter 10 år.
   23. Forfatningsdomstolen kan efter begæring fra regeringen vælge at forlænge en fortrolighedsklausul med 5 år ad gangen – dog således, at materiale kun kan forblive fortroligt i maksimalt 30 år.
   24. I sager, hvor fortrolighed er krævet under selve sagsbehandlingen, kan denne fortrolighed gives af forfatningsdomstolen.
   25. Den midlertidige fortrolighed gives tidsbegrænset og kan forlænges af forfatningsdomstolen på begæring fra regeringen.
   26. Den midlertidige fortrolighed ophører i det øjeblik, sagsbehandlingen er afsluttet.
5. Parlamentet
   Det har været afgørende for mig at finde en model for det parlamentariske arbejde, der giver tid og rum til lovgivningsprocessen og sikrer, at alle hjørner af samfundet kommer til orde i forløbet.
   
   Danmark er ikke længere et udviklingsland, men et driftsland med mange komplekse institutioner, der griber ind i hinanden på kryds og tværs.
   
   Lovgivningsarbejde må derfor altid være resultatet af velovervejede og kvalitative processer.
   
   Politikernes Hus sikrer at ideer og visioner får en plads, Folkets Hus at de trufne beslutninger forankres folkeligt dybt og Kommunernes Hus, at alle hjørner af landet bliver hørt.
   1. Parlamentet udgøres af Politikernes Hus, Folkets Hus og Kommunernes Hus.
   2. Parlamentet vælger et udenrigspolitisk nævn bestående af 5 medlemmer fra hvert hus, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.
   3. Parlamentet ledes af et præsidium, som består af to medlemmer fra hvert af husenes ledelse.
   4. Parlamentet kan afsætte statsministeren og enhver anden minister, hvis 1/2 af medlemmerne stemmer for dette i hvert hus eller hvis to huse kan mønstre 4/5 flertal for at afsætte statsministeren eller ministeren.
   5. Mistillidsdagsorden til statsministeren eller en af regeringens øvrige ministre fremsættes af præsidiet på opfordring fra et eller flere af husene.
   6. Præsidiet har det formelle ansvar for afholdelse af valg til statsministerposten og til Politikernes Hus.
      
      Politikernes Hus
      
      Medlemmer
      
   7. Politikernes Hus består af et lige antal medlemmer svarende til 1 medlem pr. 60.000 borgere. Hvis fordelingsnøglen rammer ulige tal, rundes op til nærmeste lige.
   8. Antallet af medlemmer justeres hvert 12. år i forbindelse med valg.
   9. Fordelingsnøgle og regler vedr. partivirksomhed og valgforbund fastsættes ved lov.
   10. Medlemmer af Politikernes Hus er på valg hvert 8. år.
   11. Valgperioden ligger fast og er uafhængig af valget til statsminister.
   12. Der er valg til Politikernes hus hvert 4. år, hvor de længst siddende medlemmer er på valg.
       1. Ved det første 4.-års valg vil halvdelen af medlemmerne udvalgt ved lodtrækning være på valg. Herefter bortfalder denne passus.
   13. Valget afholdes i overenstemmelse med gældende lovgivning dog gælder at:
       1. Halvdelen af de valgtilforordnede udvælges ved borgerligt ombud.
   14. Et medlem af Politikernes Hus nyder retlig immunitet. Denne kan kun ophæves gennem ⅔ flertal i alle parlamentets huse eller af forfatningsdomstolen
   15. Medlemmer af Politikernes Hus er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift.
       
       Kønsfordeling
       
   16. Der skal sikres en ligelig repræsentation af de forskellige køn i Politikernes Hus.
   17. Et køns repræsentation må afvige med 5% fra den demografiske sammensætning i befolkningen.
   18. Er afvigelsen større end 5% justeres således, at den liste eller det parti, der har den største skævhed, skal erstatte det indvalgte medlem fra det overrepræsenterede køn, der fik færrest stemmer med den kandidat fra det underrepræsenterede køn, der opnåede flest stemmer, men som ikke blev indvalgt på listen eller partiet.
   19. Efter hver korrektion vurderes sammensætningen på ny og øvelsen gentages indtil repræsentationen falder inden for de accepterede grænser.
       
       Organisation
       
   20. Det Politiske Hus vælger en leder og fire viceledere, som i fællesskab leder husets arbejde.
   21. Det Politiske Hus kan fremsætte lovforslag.
       
       Folkets Hus
       
   22. Folkets Hus består af 1 medlem for hver 30.000 borgere.
   23. Antallet af medlemmer justeres hvert 12. år i forbindelse med udskiftning af siddende medlemmer.
   24. Et medlem af Folkets Hus sidder i 3 år.
   25. Hvert år udskiftes ⅓ af Folkets Hus’ medlemmer.
       1. Indtil rutinen er indkørt, vælges ⅓ af medlemmerne til udskiftning tilfældigt blandt de, der endnu ikke har været udskiftet en gang årligt. Denne passus bortfalder, når rutinen er indkørt.
   26. Medlemmer af Folkets Hus udvælges ved borgerligt ombud baseret på en geodemografisk nøgle, der bedst muligt sikrer en geografisk og demografisk afspejling af befolkningssammensætningen.
   27. Ingen borger kan undslå sig at sidde i Folkets Hus, men kan få udsættelse i op til 5 år.
   28. Dersom en borger ved sin sygdom er forhindret i at opfylde sin pligt i Folkets Hus, løses vedkommende fra sin forpligtelse og en suppleant vælges med hensyntagen til de geodemografiske forhold.
   29. Medlemmerne i Folkets hus kan frit organisere sig i grupper, der ikke nødvendigvis afspejler de politiske partier eller andre organisationer i samfundet.
   30. Ethvert medlem kan således stifte en ny gruppe i Folkets Hus.
   31. Med medlem af Folkets Hus kan kun tilhøre en gruppe ad gangen, men er fri til at skifte grupper.
   32. Medlemmer af Folkets Hus er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift.
   33. Folkets Hus kan ikke fremsætte lovforslag
   34. Folkets Hus har ret til at få punkter på dagsordenen til møder i Politikernes Hus
   35. Medlemmer af Folkets Hus holdes økonomisk skadesfri og kompenseres fuldt ud dog tildeles man som minimum kompensation svarende til 2x medianindkomsten.
       
       Kommunernes Hus
       
   36. Kommunernes Hus består af et medlem fra hver af landets kommuner.
   37. Den enkelte kommune afgør selv, hvordan deres repræsentant udpeges eller vælges.
   38. Kommunen kan til enhver tid udskifte sin repræsentant i Kommunernes Hus.
   39. Kommunernes Hus kan ikke fremsætte lovforslag.
   40. Kommunernes Hus har ret til at få punkter på dagsordenen i Politikernes Hus.
6. Lovarbejdet
   Udover at lovgivningsarbejdet meget gerne må være trægt og langsommeligt, så må det også sikres, at love relativet let kan fjernes igen eller revurderes/evalueres. Det sørger den passive solnedgangsklausul for. Derudover må ingen lov forringe klima eller miljø, hverken direkte eller indirekte. Så nye love skal ikke blot en tur i finansministeriet, men også i klima-, energi- og miljøministeriet.
   1. Politikernes Hus, Folkets Hus og Kommunernes Hus fremsætter ændringsforslag til lovforslag.
   2. Politikernes Hus indarbejder ændringsforslag og fremsætter nyt forslag til behandling.
   3. Enhver lov kan maksimalt behandles tre gange i hvert hus, hvorefter den må vedtages eller bortfalde.
   4. Stilles ingen ændringsforslag til en lov i nogle af de tre huse, kan en lov vedtages allerede på 1. behandlingen.
   5. Inden hver behandling af lovforslag, skal lovforslaget sendes i høring i mindst 4 uger.
   6. Alle, såvel borgere, som organisationer har ret til at indgive høringssvar på love i behandling.
   7. Ingen lov kan vedtages, der netto medfører en forringelse af miljø og/eller klima.
   8. Ingen lov kan vedtages med tilbagevirkende kraft.
      
      Passiv solnedgangsklausul
      
   9. Alle love vedtages med en passiv solnedgangsklausul med en 5-årig løbetid.
   10. Udfordres en lov ikke inden udløb af en solnedgangsklausulen, fortsætter loven med ny frist på 5 år.
   11. En lov kan udfordres af:
       1. 5% af stemmeberettigede borger kan ved bindende underskriftindsamling udfordre enhver lov, hvorefter loven skal vedtages på ny inden solnedgangsklausulens udløb.
       2. En lov kan udfordres af et simpelt flertal i et af parlamentets kamre.
   12. Hvis en lov udfordres så tæt på udløb af solnedgangsklausul, at lovarbejdet ikke kan nås, forlænges lovens frist med det nødvendige tidsinterval jf. reglerne for behandlings- og høringstid.
   13. En lov er vedtaget, når den har opnået simpelt flertal i parlamentets tre kamre og er underskrevet af statsministeren og ministeren for det aktuelle ressortområde.
7. Borgeres rettigheder og pligter
   Jeg har forsimplet adgangen til statsborgerskab efter H.C. Andersens verselinje – “I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme”. Derudover har jeg afskaffet værnepligten til fordel for en borgerpligt. Ideen er, at alle borgere dannes ind i fællesskabet og i deres unge år får en helt konkret berøring med en af fællesskabets institutioner. Så har jeg afskaffet fængsler og indført biologisk ejendomsret.
   1. Ubetinget ret til statsborgerskab har enhver, der er født i Danmark og enhver, der har boet eller vil have boet i Danmark mere end halvdelen af sit liv ved udgangen af sit 32. år.
   2. Statsborgerskab tildeles automatisk til alle nyfødte i Danmark, hvor den ene eller begge forældre har lovligt og varigt ophold i Danmark, uanset forældrenes statsborgerskabsstatus.
   3. Forældre kan frasige sig dansk statsborgerskab for deres barn, men barnet opretholder sin ret til ubetinget at generhverve statsborgerskabet ved sin myndighedsalder.
   4. Statsborgerskab til øvrige borgere tildeles ved lov af parlamentet.
   5. Statsborgerskab kan ikke igen ophæves.
   6. Enhver har valgret fra sit fyldte 16. år.
      
      Borgerpligt
      
   7. Enhver borger skal aftjene sin borgerpligt mellem sit 14. og 30. fyldte år.
   8. Tjenestetiden er på 6 mdr.
   9. Den enkelte borger ønsker selv aftjeningssted inden for de muligheder, lovgivningen foreskriver.
   10. Dersom en borger med sin sygdom er forhindret i at aftjene sin borgerpligt, bortfalder forpligtelsen.
   11. Den enkelte borger har ret til at nægte at udføre overordnets ordre eller befaling dersom denne ordre eller befaling strider mod borgerens etiske og/eller moralske habitus.
   12. Den borger, der nægter at udføre sin gerning skal svare for sin gerning ved forfatningsdomstolen.
   13. Minimumsalder for aftjening på bestemte aftjeningssteder ordnes ved lov. Dog gælder en ufravigelig minimumsalder på 18 år for aftjening på militære tjenestesteder.
   14. Aftjeningssteder skal være offentlige institutioner.
       
       Straf og sanktion
       
   15. Den enkelte borgers frihed er ukrænkelig. En borger kan derfor ikke frihedsberøves som straf. Frihedsberøvelse kan kun ske midlertidigt der, hvor borgeren er til fare for sig selv eller andre eller der, hvor borgeren er i gang med en kriminel handling eller har til forsæt at udøve en kriminel handling.
   16. Frihedsberøvelse skal ophører øjeblikkeligt, når ovenstående forhold ikke længere gør sig gældende.
       
       Sundhed
       
   17. Den enkelte borger har ret til behandling for såvel psykiske som somatiske sygdomme uden vederlag herfor. Det gælder hele behandlingen og alle aspekter lige fra diagnosticering til medicinering.
   18. Ingen kan underkastes behandling mod sin vilje eller under trussel om fratagelse af rettigheder.
   19. Personer under værgemål kan underkastes behandling såfremt behandlingen er livsnødvendig eller manglende behandling vil medføre gene og varige mén.
   20. Hvis en person under værgemål skal behandles uden dennes samtykke, skal spørgsmålet altid prøves ved en uvildig 3. part, hvis forhold ordnes nærmere ved lov.
       
       Biologisk ejendomsret
       
   21. Den enkelte har uindskrænket og ukrænkelig ret til sin egen fysiske krop.
   22. Den enkelte har ret til egen DNA. Der kan derfor ikke lovligt tages og opbevares prøver af den enkeltes DNA uden dennes udtrykkelige samtykke.
   23. Samtykke til opbevaring af DNA og/eller vævsprøver skal være givet uden nogen form for trussel om tab af rettigheder.
   24. Samtykke til opbevaring af DNA og/eller vævsprøver skal berigtiges hvert 5. år.
   25. Den enkeltes DNA-profil må gerne registeres til brug for politi- og efterforskningsarbejde i forbindelse med kriminel handling. Man må alene registrere en envejskrypteret hash, der ikke igen kan dekrypteret, således at denne DNA-registering ikke indeholder nogen øvrig information end en næsten entydig identifikation.
   26. DNA-registre kan alene oprettes og drives af offentlige myndigheder under demokratisk kontrol. Øvrige biometriske registre kan drives af private undergivet offentlig kontrol.
8. Domstolene
   Jeg har valgt at introducere en forfatningsdomstol. Dette mangler vi i den grad i dag. Forfatningsdomstolen er aktivistisk i den forstand, at den selv kan tage sager op. Derudover har jeg indført et nærhedsprincip for kriminalretten.
   1. Domstolene er uafhængige.
   2. Domstolene udgøres af tre kamre, Forfatningsdomstolen, Kriminalretten og Civilretten.
   3. Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer der er fyldt sit 75. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket hen skulle være afskediget på grund af alder.
   4. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes.
   5. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov.
      
      Forfatningsdomstolen
      
   6. Domstolene udpeger selv kandidater til Forfatningsdomstolen.
   7. Kandidaten skal godkendes i parlamentets tre kamre med mindst 2/3 flertal i hvert kammer.
   8. Godkendes en kandidat ikke, må domstolen fremstille en ny kandidat i parlamentet.
   9. Forfatningsdomstolen består af ti medlemmer, 5 kvinder og 5 mænd samt 4 suppleanter 2 kvinder og to mænd.
   10. Hvert medlem sidder i 10 år.
   11. Hvert år udskiftes det længst siddende medlem.
       1. Medlemmet bliver siddende til et nyt medlem er godkendt i parlamentet.
       2. Indtil ordningen er indkørt udvælges længst siddende medlem ved lodtrækning blandt de længst siddende medlemmer.
   12. Udtræder et medlem af forfatningsdomstolen utidigt, overtager en suppleant pladsen. Suppleanten vælges ved lodtrækning således at kønsfordelen i domstolen så vidt muligt bevares intakt.
   13. Når en suppleant indtræder i domstolens arbejde, optager suppleanten pladsen så længe, som det oprindelige medlem ellers ville have siddet.
   14. Når en suppleant indtræder i domstolen, skal domstolen efterfølgende finde og fremstille en ny suppleant for parlamentet til godkendelse.
   15. Forfatningsdomstolen kan ophæve den retslige immunitet for et medlem af Politikernes Hus, hvis der foreligger en strafferetlig sigtelse mod medlemmet og en anmodning om ophævelse af immunitet fra Politiet.
   16. Forfatningsdomstolen fører tilsyn med valg til Politikernes Hus og kan kende valg ugyldige eller lade valg gå om ved tegn på uregelmæssigheder og/eller snyd.
   17. Forfatningsdomstolen fører aktivt tilsyn med udvælgelsen af borgere til Folkets Hus.
   18. Forfatningsdomstolen fører aktivt tilsyn med at parlamentets lovgivning og lovgivningsarbejde lever op til Grundlovens bestemmelser. Forfatningsdomstolen kan således erklære en lov for i strid med Grundloven.
   19. Erklæres en lov i strid med Grundloven ophæves den øjeblikkeligt.
   20. Forfatningsdomstolen kan vælge at iværksætte en undersøgelse af de medlemmer/ministre, der har stået bag lovgivning i strid med Grundloven med henblik på at placere et personligt og retligt ansvar.
       
       Kriminalretten
       
   21. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.
   22. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager nævninge skal medvirke.
   23. Rettes sættes så vidt muligt i det nærområde, hvor hændelsen er fundet sted eller hvor gerningsmanden er hjemhørende.
   24. Nævninge/lægmænd udvælges så vidt muligt fra pågældende lokalområde.
       
       Civilretten
       
   25. Civilrettens rammer fastlægges ved lov i parlamentet og administreres af forfatningsdomstolen.
9. Skat
   Den største og mest gennemgribende ændring i dette afsnit er, at jeg afskaffer kommunernes og regionernes ret til at inddrive skatter og afgifter. Det bliver alene et statsanliggende og skatteindtægter fordeles til kommunerne på baggrund af deres demografiske forhold.
   1. Staten opkræver skatter og afgifter i overensstemmelse med lovgivning vedtaget af parlamentet.
   2. Staten tildeler kommunerne midler i forhold til kommunes demografi.
   3. En kommune kan efter aftale med staten og godkendelse i parlamentet opkræve særskat i en fastlagt periode.
   4. En særskat kan aldrig antage permanent karakter.
10. Pengeskabelse
    1. Alene staten kan skabe penge via Nationalbanken.
    2. Nationalbanken hører under parlamentet og dens forhold reguleres ved lov.
    3. Nationalbanken sender penge i cirkulation via udlån til banker.
11. Grundlovens ændring
    1. Grundloven kan ændres ved at parlamentets tre kamre vedtager grundlovsændringen med ⅔ dels flertal i hvert kammer og at en derpå følgende folkeafstemning ved simpelt flertal, som dog skal udgøre mindst 40% af alle stemmeberettigede, godkender ændringen.
    2. Alle kamre kan stille forslag til grundlovsændring.
    3. Forfatningsdomstolen udmønter selve ændringsprocessen.

Jeg tror at vores nuværende samfundsstruktur er i modstrid med et grundlæggende menneskeligt vilkår.

Et vilkår, som er blevet formet gennem titusinder af års evolution. Vi mennesker trives i små og tætte samfund med mange flerstrengede og stærke relationsforbindelser med hinanden. Det er simpelthen sådan vi har kunnet leve og overleve.

Og det er sådanne forhold, vores sociale hjerne er udviklet til at fungere og navigere i.

I det følgende skelner jeg mellem på den ene side pligt-relationer og lyst-relationer og på den anden en- og flerstrengede relationsforbindelser.

En pligtrelation er en, man har med det andet menneske, fordi denne relation er afgørende for ens fortsatte liv og måske endda eksistens.

En lystrelation er en, man har med det andet menneske, fordi man har lyst. Denne relation er ikke direkte afgørende for ens liv eller eksistens.

En enstrenget relationsforbindelse er en relation, der bygger på kun ét forhold med det andet menneske. Det kan være en kærlighedsrelation og kun det – eller en kunde-/sælger-relation og kun det.

En flerstrenget relationsforbindelse er en relation, der bygger på flere forhold med det andet menneske. Det kan være en kærligheds- og arbejdsrelation, som eksempelvis en medhjælpende ægtefælle på en gård eller i et familiefirma.

Man kan se det enkelte menneske som forankret i fællesskabet gennem sine relationer til andre.

Udviklingen de sidste ca. 200 år har gjort op med dette vilkår og skridt for skridt revet det enkelte menneskes relationer op med rode og fundamentalt redefineret hvilke typer af relationer vi har til og med hinanden.

Eller mere præcist er vi gået fra et samfund, hvor flerstrengede pligtrelationer har været bærende til et samfund, hvor enstrengede lystrelationer er bærende.

Jeg tror, at det er de manglende relationer i det nære, der gør, at folk smider affald i naturen, snyder i SKAT, undlader at melde afbud til aftaler, bliver lynskilt, skifter jobs, flytter mange gange i løbet af et liv osv – vi har simpelthen ikke længere noget på spil for alvor i forhold til hinanden, men er blevet frie på godt og ondt.

Lad mig give nogle af de nedslag, jeg har fundet:

1. Industrialiseringen

Med industrialiseringen følger jernbanedrift og urbanisering. Menneskets mobilitet bliver kraftigt forøget og nye og mindre stærke fællesskaber opstår i bysamfundene.

Det enkelte menneske orienterer i højere grad sine relationer efter interesseforhold – arbejderne i den socialdemokratiske bevægelser og fagforeningerne eksempelvis.

Men der er samtidig stadig flest landsbysamfund, hvor livet går videre stort set uændret, hvad relationer angår. Man vokser op, lever og dør blandt de samme mennesker. Man er stadig afhængig af hinanden, og pligtrelationerne bærende for fællesskabets opretholdelse.

2. Bilen

Bilen skaber afstand mellem mennesker på mere end en måde.

Bilens fremkomst øger menneskets mobilitet yderligere og muliggør, at man kan arbejde længere fra sin bopæl end tidligere. Det enkelte menneskes geografiske spillerum udvides markant.Samtidig sker der noget andet.

For selvom bilen i starten er åben, bliver den hurtigt af praktiske grunde overdækket. Derved mister man muligheden for at hilse på dem, man møder på sin vej. Bilen kommer imellem mennesker og på vejen ser man ikke længere andre mennesker, men andre biler – tingsliggørelse. Denne tingsliggørelse kan måske være en af forklaringerne bag road-rage og måske er den samme mekanisme på spil, som når mennesker går amok på SoMe. Her sidder man også bag en skærm og ser ikke det andet menneske – man ser blot teksten, anonym og uden mimik.

3. Fjernsynet

Fjernsynets indtog forandrer markant, hvordan vi som mennesker er sammen og endnu vigtigere hvornår og hvor ofte.

Min mormor fortalte mig, at de plejede at gå på besøg hos hinanden og spille kort om aftenen ude på gårdene.

Besøgene var ikke aftalt, men en del af det uformelle samvær mellem mennesker, som eksisterede før fjernsynets indtog i dagligstuen. På mange måder er der her tale om både lyst- og pligtrelation. Lyst, fordi man havde lyst til samværet, men også pligt, fordi man var afhængig af hinanden og forståelsen for hinanden. Uden den ville livet i de nære samfund ikke kunne eksistere.

I dele af Sydeuropa og England har man stadig en pub-kultur, hvor man mødes ude i byen som en naturlig del af livet. Sådan er det ikke længere i Danmark – her sidder vi hver især i vores parcel. Det uformelle fællesskab og samvær er væk.

4. Velfærdsstaten

Med den voksende rigdom og mobilitet vokser nye behov frem og ideen til en velfærdsstat opstår for alvor.

Langsomt men sikkert overtager og monopoliserer velfærdsstaten de mellemmenneskelige pligtrelationer. Man behøver ikke længere at få børn for at undgå fattiggården som gammel – man bliver passet af systemet. Det samme gælder, når man bliver syg, eller ens børn skal passes og i livets mange andre forhold.

Det enkelte menneskes direkte afhængighed af andre mennesker opløses og tilbage står vi med lyst-relationerne, som indtil nu ikke har været hverken bærende eller vigtigst i menneskelivet.

Det er et paradoks, at velfærdsstaten har medført, at vi i de nye generationer, der ikke har oplevet kampen, er blevet fremmedgjorte over for fællesskabet og over for de mellemmenneskelige relationer, som velfærdsstaten i virkeligheden bygger på og omfordeler.

I dag er vi kommet dertil, hvor stort set intet menneske længere er direkte afhængig af andre mennesker. Kan du nævne en relation til et andet menneske, der er nødvendig for dit fortsatte liv og overlevelse?

Friheden for det enkelte menneske har en stor pris. I dag bliver bliver mennesker skilt i flæng – fordi de flerstrengede pligtrelationer i ægteskabet som eksempelvis også et arbejdende fællesskab er væk. Ægteskabet bæres ofte i dag kun af en lystrelation, og er man ikke tilfreds, bliver man skilt på borger.dk.

Man kan også fravælge sine børn, hvilket overraskende mange gør. Man kan skifte bopæl og job i en uendelighed – i dag er det sjældent syn, at nogle er 25 år på samme arbejdsplads. Det anses vel ligefrem som underligt og forkert. Og vennerne ordner man på gule sedler og sender de ikke-givende ud i mørket uden større tanke.

Med de manglende pligtrelationer på det mellemmenneskelige niveau sker der noget med vores måde at tænke på. Man kan nemlig ikke have en meningsgivende relation med en (velfærds)stat

5. Kvinderne på arbejdsmarkedet

Med kvindernes vej ud på arbejdsmarkedet forsvinder den sidste geografiske forankring i fællesskabet og alt bliver flydende.

Da kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet sker der to ting. For det første opstår og/eller øges behovet for et helstøbt velfærdssystem, der kan håndtere og træde ind i alle livets forhold. Dernæst – og det er lige så vigtigt – så forsvinder den sidste geografiske forankring af det fællesskab, der måtte være tilbage. For med hjemmegående kvinder, var der et fællesskab kvinderne imellem, som holdt den sidste rest af samfund og mellemmenneskeligt fællesskab i live. Den forsvinder med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Og det gør den Især fordi ingen mænd vælger at rykke hjem til kødgryderne og bleskift!

6. Institutionaliseringen af børnelivet

I dag skal alle børn i dagpleje/vuggestue og børnehave. Tidligere voksede barnet op i nære rammer omgivet af mennesker, livsvidner, som barnet ville komme til at kende gennem hele livet.

Sådan er det ikke i dag. Barnet møder nu et utal af mennesker på sin vej. De børn, som vokser op i dag, vokser op uden nogle faste anker-personer i deres liv. Det betyder, at de reelt set bliver både historie- og relationsløse i egne liv.

De mange forskellige relationer og den mindre voksenkontakt i det hele taget kan måske være medvirkende til, at mange børn og unge i dag er meget stressede og deprimerede – og at mange børn får diagnoser påhæftet. Det, at der ikke findes nogle mennesker, som kender ens egen historie til bunds kan vise sig at blive afgørende for vores evner til i fremtiden at indgå i længerevarende relationer.

7. Afstanden mellem politikere og borgere

I 1866 var der 14.000 borgere pr. folketingspolitiker. Tæller man medlemmer af Landstinget med, var tallet nede på 8.400. I dag er der næsten 34.000 borgere pr. folketingspolitiker.

Man kan altså hævde, at det repræsentative element i vores demokrati er blevet udvandet kraftigt det sidste 150 år, fordi antallet af pladser i vores parlament ikke er fulgt med udviklingen i befolkningen. Det samme gør sig gældende på kommunalt niveau, hvor den enkelte kommunalbestyrelse med kommunesammenlægningen er rykket væsentligt længere væk fra borgerne.

Langt de fleste kan måske nævne borgmesterens navn, men når det kommer til de andre kommunalbestyrelsesmedlemmer og fordelingen på listerne, kommer de fleste til kort. Med andre ord er det repræsentative element i vores demokratiske og politiske system i stykker.

Den sociale kapital er opbrugt

Når det først er gået rigtigt galt inden for de sidste 20-30 års tid skyldes det, at velfærdssystemet har lukreret på den sociale kapital, der har været opsparet gennem hundredvis af år i de små nære samfund. Vi har haft tillid til hinanden i disse samfund og i høj grad overført denne tillid til systemet.

Det har blandt andet kunne lade sig gøre, fordi vi i første omgang mødte systemet i form af kendte ansigter – kommunen var tæt på borgerne og det samme gjaldt dens institutioner – skoler, plejehjem mm. Et langt stykke tid arbejdede vi stadig trods bil og mobilitet lige der, hvor vi boede og havde således flerstrengede (lyst)-relationer med systemets mennesker. Vi mødte vores børns lærer i Brugsen, idrætsforeningen osv.

Sådan er det ikke i dag. Folk arbejder og bor ikke længere samme sted. Alle offentlige institutioner er i stigende grad blevet centraliseret og dermed også anonymiseret. De kendte ansigter er væk. Og de relationer vi oparbejder er kortvarige og sags-bestemte.

Det bringer os til en vigtig pointe: Man kan ikke have tillid uden relationer.

Relationerne er det, der bærer og nærer tillid mellem mennesker. Uden relationer ingen tillid. Og man kan ikke have relationer til en ting eller et system. Så derfor er vores tillid til velfærdssystemet og det politiske system i dag helt i bund.

Jeg mener, at vi står med en meget stor opgave foran os. Vi skal ikke tilbage til de små samfund og der er ingen grund til at romantisere dem. Livet var hårdt, den gang min mormor gik på aftenbesøg hos naboens.

Men vi er nødt til at gentænke vores systemer og indrette dem på en måde, så de ikke modarbejder det menneskelige behov for relationer, men i stedet udnytter vores indbyggede relationsmekanismer.

Jeg kan umiddelbart se to baner, der skal arbejdes på. Den ene handler om at give velfærdsstaten et menneskeligt ansigt. Vi må simpelthen have mennesker væk fra kontrol-arbejdet og ud i frontlinjen. SKAT kan ikke være en centraliseret enhed – der må være skattearbejdere i de større byer, som kender deres borgere og kan håndtere de skattesager, der måtte være.

Vi må have flere mennesker på banen i daginstitutioner og skoler, som har tid til børn og unge og som følger dem på den lidt længere bane. Et konkret eksempel her kan gives fra skoleverdenen, hvor man mange steder i lang tid har arbejdet på 3 trin; indskolings-, mellem- og udskolingstrin. Ved hvert skift fik eleven nye lærere og der er således ingen, som følger barnet gennem hele skoletiden. Her tror jeg, at man skal arbejde både vertikalt og horisontalt på skolerne. Nogle lærere må være aldersgeneralister og følge eleverne fra start til slut og andre må være aldersspecialister og arbejde på det enkelte trin.

Den anden bane vedrører vores politiske system og struktur.

Tillidskrisen i dansk politik er ikke noget, man lige løser. Den har simpelthen rod i et strukturelt forhold og må derfor også løses på det niveau.

Med andre ord har vi brug for at gentænke hele det politiske system og udvikle et nyt system, der kan kompensere for den nye virkelighed.

Grundloven, som vi kender den, er ikke forældet pg.a. alder, men simpelthen fordi tiden i dag er en markant anden, end tiden var i 1849, før industrialisering, før velfærdssystem og før internet.

Jeg mener, at vi behøver en ny Grundlov, der understøtter relationsdannelsen i samfundet på nye måder. Et eksempel kunne være indførslen af en generel borgerpligt som erstatning for værnepligten. Lad alle borgere komme ud og aftjene deres borgerpligt i en samfundsinstitution.

Samtidig mener jeg, at man bør ændre det politiske system radikalt med indførsel af et trekammersystem, hvor det ene kammer er et borgerting, det andet et kommuneting og det tredje et professionelt politisk og folkevalgt ting. Jeg har skrevet et fuldt grundlovsforslag, som man pt. kan se på Facebook her: https://humanisten.blog/2020/06/05/ny-grundlov-valgmonarki/

Mere læsning

https://videnskab.dk/kultur-samfund/tillid-skaber-velfaerdsstaten-ikke-omvendt

https://www.avisen.dk/ny-maaling-to-ud-af-tre-danskere-har-lille-tillid-ti_502668.aspx

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2019-05-21-ny-maaling-viser-meget-lav-tillid-til-politiet