Indlæg af :

Christian

Grundloven i vandrehallen - foto af Thorkild Jensen

Ny grundlov – valgmonarki

Ny grundlov – valgmonarki 2560 1340 Christian

Her kan du læse mit oplæg til en ny grundlov for Danmark. Mit oplæg ligger i forlængelse af et tidligere oplæg til en republik, som du kan læse/se på Facebook. Forskellen på de to oplæg er primært i skellet mellem monark eller præsident.

Forslaget er alene ment som et diskussionsoplæg. Jeg forestiller mig på ingen måde, at jeg har fundet de vises sten, og et grundlovsarbejde kan på ingen måde være én persons arbejde.

Men det er virkelig en sjov øvelse at gennemføre, og burde måske være en del af pensum på samfundsfag i udskolingen/gymnasiet. For at skrive et grundlovsforslag må man nemlig gøre sig nogle ret interessante overvejelser om samfundets opbygning og udformning. Hvad er vigtigt? Hvad er ikke? Hvilket samfund vil jeg gerne/helst leve i?

Mine ideer til en ny grundlov udspringer især af mine overvejelser omkring relationer og relationstab, som du kan læse i dette indlæg.

Og jeg mener selvfølgelig, at vi skal have en ny grundlov i Danmark. Vores nuværende grundlov har forlængst udtjent sin værnepligt. Store dele af den finder ingen anvendelse i dag og kommer ikke til det i fremtiden. Det gælder eksempelvis de mange paragraffer om kongens magt og indflydelse. Andre dele er mangelfulde og beskytter ikke dine og mine rettigheder godt nok. Vores nuværende grundlov er bygget til et samfund i 1849 og ikke i 2020 og reelt set skrevet af Frederik d. 7. med det formål at beskytte kongemagtens privilegier bedst muligt samtidig med, at man undgik en revolution.

Men skal en grundlov da ikke skrives af forfatningskyndige? Jo, bestemt. Men den skal også skrives af dig og mig – af lægfolk. Og den skal skrives i et sprog, som de fleste kan forstå. For en grundlov er selve fundamentet for demokratiet og retsstaten, og det kan kun fungere, hvis langt de fleste også forstår hovedprincipperne bag.

Danmarks Riges Grundlov

  1. Konventioner
    Jeg mener, at det er fuldstændigt afgørende, at vi som samfund og fællesskab forpligter os fuldstændigt og ubrydeligt på menneskerettighederne. Derfor bør en ny grundlov også bygge på de to vigtigste dokumenter i den sammenhæng, nemlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt FNs børnerettighedskonvention.
    1. Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige.
    2. Denne grundlov implementerer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tillæg vedtaget jf. lov nr. 285 af 29. april 1992.
    3. Denne grundlov implementerer FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.
  2. Monarken
    Jeg har valgt at indskrive en monark/regent i dette forslag til en ny grundlov. Det kunne også have været en præsident, som man kender det fra Island og Tyskland med primært ceremonielle beføjelser. Men i erkendelse af, at den historiske forankring både har værdi for fællesskabet og vores nations brand, så har jeg i stedet valgt at reintroducere valgmonarkiet. Det blev afskaffet i 1660 med indførslen af arvefølgen, men faktisk har Danmark haft valgmonarki længere tid end arvefølge. Måske er tiden til at vende retur til gamle dyder.
    1. Styreformen er konstitutionelt valgmonarki.
    2. Monarken vælges ved direkte valg.
    3. Monarken vælges for livstid.
    1. For at blive opstillet til valg som monark, skal man;
      1. være dansk statsborger
      2. indsamle underskrifter svarende til 5% af den stemmeberettigede befolkning
      3. godkendes i hver af parlementets tre kamre
      4. sikkerhedsgodkendes under forfatningsdomstolens kontrol
    2. Den valgte monark skal vælges med mindst 50% af de afgivne stemmer. Opnår ingen kandidat 50% gennemføres en 2. valgrunde, hvor de to kandidater, som opnåede flest stemmer i første runde, går videre.
    3. Ved afstemningen kan der stemmes på op til to kandidater pr. afgivne stemme.
    4. Monarkens rolle er ceremoniel og ikke-politisk.
    5. Monarken er Danmarks officielle repræsentant både nationalt og internationalt.
    6. Monarken handler efter regeringens instruks.
    7. Monarkens forhold ordnes ved lov.
    8. Monarkens hverv ophører når;
      1. monarken dør
      2. monarken afsættes af forfatningsdomstolen
      3. monarken abdicerer
    9. Hvis monarken er ude af stand til at varetage sine opgaver, udpeger forfatningsdomstolen en midlertidig afløser blandt domstolens medlemmer. Ofte vil det være domstolspræsidenten, der varetager dette hverv.
    10. Monarken har embedsbolig på Amalienborg Slot og opretholder til enhver tid en personlig gage svarende til landets statsminister.
  3. De demokratiske institutioner
    1. Den udøvende magt ligger hos regeringen.
    2. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet.
    3. Den dømmende magt ligger hos uafhængige domstole.
  4. Regeringen
    1. Alle ministre skal sikkerhedsgodkendes under forfatningsdomstolens kontrol.
    2. For at blive minister skal man have dansk statsborgerskab.

      Statsministeren
    3. Statsministeren vælges hvert 4. år ved direkte valg.
    4. Ved afstemningen kan hver vælger stemme på to kandidater.
    5. Den kandidat, der opnår flest stemmer, bliver statsminister.
    6. Statsministeren kan vælges i to sammenhængende perioder, højst 8 år i alt, og må herefter lade sig afløse.
    7. En person, der tidligere har været valgt som statsminister kan igen vælges efter en karensperiode på 8 år.
    8. Statsministeren udvælger enerådigt ministerkandidater til sin regering.

      Øvrige ministre/ministerier
    9. Ministeriernes antal og ressortområder fastsættes ved lov.
    10. Som minimum skal regeringen dog bestå af følgende ministerier:
      – Statsministeriet
      – Børne- og ungeministeriet
      – Europaministeriet
      – Finansministeriet
      – Forsvarsministeriet
      – Indenrigsministeriet
      – Justitsministeriet
      – Klima-, energi- og miljøministeriet
      – Kulturministeriet
      – Sundhedsministeriet
      – Uddannelses- og forskningsministeriet
      – Udenrigsministeriet
    11. Ministerkandidater fremstilles i hvert af parlamentets tre kamre og skal godkendes med simpelt flertal i hvert kammer.
    12. Kan en kandidat ikke godkendes i et kammer, må statsministeren fremstille en ny kandidat til posten.
    13. Kan statsministeren ikke få en kandidat godkendt efter 3 forsøg, kan statsministeren vælge at fremstille kandidaten for befolkningen gennem en afstemning. Godkendes kandidaten ikke, må statsministeren træde tilbage og nyvalg udskrives til statsministerposten.
    14. Hvis et ministerium er uden minister, kan der ikke fremstilles nye lovforslag inden for ministeriets ressort. Ministeriet drives i dette tilfælde af ministeriets departementchef som et rent forretningsministerium.
    15. En minister sidder, indtil ministeren opsiges af den til enhver tid siddende statsminister eller parlamentet vedtager en mistillidsdagsorden mod vedkommende eller forfatningsdomstolen fælder dom over ministeren eller dennes embedsførelse.

      Regeringens ansvar

      Krigsret
    16. Enhver deltagelse direkte eller indirekte i væbnet konflikt skal senest 5 år fra beslutningen er truffet gøres til genstand for en retlig undersøgelse, som varetages af forfatningsdomstolen og igangsættes på forfatningsdomstolens initiativ.
    17. Forfatningsdomstolen nedsætter en krigsret, som vurderer engagementets lovlighed i forhold til dansk lov og internationale konventioner, Danmark er forpligtet på.
    18. Regeringen og de af parlamentets medlemmer, som har sanktioneret/godkendt deltagelse i væbnet konflikt er personligt ansvarlige og kan ifalde straf, hvis den krigsretlige undersøgelse giver anledning til retsag og domsfældelse.

      Åbenhed
    19. Det er regeringens ansvar at sikre fuldstændig åbenhed og gennemsigtighed i den politiske proces.
    20. Kun emner, der vedrører direkte privat-personlige forhold eller rigets sikkerhed må holdes fortrolige.
    21. Forfatningsdomstolen kan til enhver tid fjerne fortrolighedsklausul ligesom forfatningsdomstolen altid har ret til at vurdere og gennemse fortroligt materiale.
    22. Processer og beslutninger behæftet med fortrolighedsklausul gøres offentligt tilgængelige efter 10 år.
    23. Forfatningsdomstolen kan efter begæring fra regeringen vælge at forlænge en fortrolighedsklausul med 5 år ad gangen – dog således, at materiale kun kan forblive fortroligt i maksimalt 30 år.
    24. I sager, hvor fortrolighed er krævet under selve sagsbehandlingen, kan denne fortrolighed gives af forfatningsdomstolen.
    25. Den midlertidige fortrolighed gives tidsbegrænset og kan forlænges af forfatningsdomstolen på begæring fra regeringen.
    26. Den midlertidige fortrolighed ophører i det øjeblik, sagsbehandlingen er afsluttet.
  5. Parlamentet
    Det har været afgørende for mig at finde en model for det parlamentariske arbejde, der giver tid og rum til lovgivningsprocessen og sikrer, at alle hjørner af samfundet kommer til orde i forløbet.

    Danmark er ikke længere et udviklingsland, men et driftsland med mange komplekse institutioner, der griber ind i hinanden på kryds og tværs.

    Lovgivningsarbejde må derfor altid være resultatet af velovervejede og kvalitative processer.

    Politikernes Hus sikrer at ideer og visioner får en plads, Folkets Hus at de trufne beslutninger forankres folkeligt dybt og Kommunernes Hus, at alle hjørner af landet bliver hørt.
    1. Parlamentet udgøres af Politikernes Hus, Folkets Hus og Kommunernes Hus.
    2. Parlamentet vælger et udenrigspolitisk nævn bestående af 5 medlemmer fra hvert hus, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.
    3. Parlamentet ledes af et præsidium, som består af to medlemmer fra hvert af husenes ledelse.
    4. Parlamentet kan afsætte statsministeren og enhver anden minister, hvis 1/2 af medlemmerne stemmer for dette i hvert hus eller hvis to huse kan mønstre 4/5 flertal for at afsætte statsministeren eller ministeren.
    5. Mistillidsdagsorden til statsministeren eller en af regeringens øvrige ministre fremsættes af præsidiet på opfordring fra et eller flere af husene.
    6. Præsidiet har det formelle ansvar for afholdelse af valg til statsministerposten og til Politikernes Hus.

      Politikernes Hus

      Medlemmer
    7. Politikernes Hus består af et lige antal medlemmer svarende til 1 medlem pr. 60.000 borgere. Hvis fordelingsnøglen rammer ulige tal, rundes op til nærmeste lige.
    8. Antallet af medlemmer justeres hvert 12. år i forbindelse med valg.
    9. Fordelingsnøgle og regler vedr. partivirksomhed og valgforbund fastsættes ved lov.
    10. Medlemmer af Politikernes Hus er på valg hvert 8. år.
    11. Valgperioden ligger fast og er uafhængig af valget til statsminister.
    12. Der er valg til Politikernes hus hvert 4. år, hvor de længst siddende medlemmer er på valg.
      1. Ved det første 4.-års valg vil halvdelen af medlemmerne udvalgt ved lodtrækning være på valg. Herefter bortfalder denne passus.
    13. Et medlem af Politikernes Hus nyder retlig immunitet. Denne kan kun ophæves gennem ⅔ flertal i alle parlamentets huse eller af forfatningsdomstolen
    14. Medlemmer af Politikernes Hus er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift.

      Kønsfordeling
    15. Der skal sikres en ligelig repræsentation af de forskellige køn i Politikernes Hus.
    16. Et køns repræsentation må afvige med 5% fra den demografiske sammensætning i befolkningen.
    17. Er afvigelsen større end 5% justeres således, at den liste eller det parti, der har den største skævhed, skal erstatte det indvalgte medlem fra det overrepræsenterede køn, der fik færrest stemmer med den kandidat fra det underrepræsenterede køn, der opnåede flest stemmer, men som ikke blev indvalgt på listen eller partiet.
    18. Efter hver korrektion vurderes sammensætningen på ny og øvelsen gentages indtil repræsentationen falder inden for de accepterede grænser.

      Organisation
    19. Det Politiske Hus vælger en leder og fire viceledere, som i fællesskab leder husets arbejde.
    20. Det Politiske Hus kan fremsætte lovforslag.

      Folkets Hus
    21. Folkets Hus består af 1 medlem for hver 30.000 borgere.
    22. Antallet af medlemmer justeres hvert 12. år i forbindelse med udskiftning af siddende medlemmer.
    23. Et medlem af Folkets Hus sidder i 3 år.
    24. Hvert år udskiftes ⅓ af Folkets Hus’ medlemmer.
      1. Indtil rutinen er indkørt, vælges ⅓ af medlemmerne til udskiftning tilfældigt blandt de, der endnu ikke har været udskiftet en gang årligt. Denne passus bortfalder, når rutinen er indkørt.
    25. Medlemmer af Folkets Hus udvælges ved borgerligt ombud baseret på en geodemografisk nøgle, der bedst muligt sikrer en geografisk og demografisk afspejling af befolkningssammensætningen.
    26. Ingen borger kan undslå sig at sidde i Folkets Hus, men kan få udsættelse i op til 5 år.
    27. Dersom en borger ved sin sygdom er forhindret i at opfylde sin pligt i Folkets Hus, løses vedkommende fra sin forpligtelse og en suppleant vælges med hensyntagen til de geodemografiske forhold.
    28. Medlemmerne i Folkets hus kan frit organisere sig i grupper, der ikke nødvendigvis afspejler de politiske partier eller andre organisationer i samfundet.
    29. Ethvert medlem kan således stifte en ny gruppe i Folkets Hus.
    30. Med medlem af Folkets Hus kan kun tilhøre en gruppe ad gangen, men er fri til at skifte grupper.
    31. Medlemmer af Folkets Hus er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift.
    32. Folkets Hus kan ikke fremsætte lovforslag
    33. Folkets Hus har ret til at få punkter på dagsordenen til møder i Politikernes Hus
    34. Medlemmer af Folkets Hus holdes økonomisk skadesfri og kompenseres fuldt ud dog tildeles man som minimum kompensation svarende til 2x medianindkomsten.

      Kommunernes Hus
    35. Kommunernes Hus består af et medlem fra hver af landets kommuner.
    36. Den enkelte kommune afgør selv, hvordan deres repræsentant udpeges eller vælges.
    37. Kommunen kan til enhver tid udskifte sin repræsentant i Kommunernes Hus.
    38. Kommunernes Hus kan ikke fremsætte lovforslag.
    39. Kommunernes Hus har ret til at få punkter på dagsordenen i Politikernes Hus.
  6. Lovarbejdet
    Udover at lovgivningsarbejdet meget gerne må være trægt og langsommeligt, så må det også sikres, at love relativet let kan fjernes igen eller revurderes/evalueres. Det sørger den passive solnedgangsklausul for. Derudover må ingen lov forringe klima eller miljø, hverken direkte eller indirekte. Så nye love skal ikke blot en tur i finansministeriet, men også i klima-, energi- og miljøministeriet.
    1. Politikernes Hus, Folkets Hus og Kommunernes Hus fremsætter ændringsforslag til lovforslag.
    2. Politikernes Hus indarbejder ændringsforslag og fremsætter nyt forslag til behandling.
    3. Enhver lov kan maksimalt behandles tre gange i hvert hus, hvorefter den må vedtages eller bortfalde.
    4. Stilles ingen ændringsforslag til en lov i nogle af de tre huse, kan en lov vedtages allerede på 1. behandlingen.
    5. Inden hver behandling af lovforslag, skal lovforslaget sendes i høring i mindst 4 uger.
    6. Alle, såvel borgere, som organisationer har ret til at indgive høringssvar på love i behandling.
    7. Ingen lov kan vedtages, der netto medfører en forringelse af miljø og/eller klima.
    8. Ingen lov kan vedtages med tilbagevirkende kraft.

      Passiv solnedgangsklausul
    9. Alle love vedtages med en passiv solnedgangsklausul med en 5-årig løbetid.
    10. Udfordres en lov ikke inden udløb af en solnedgangsklausulen, fortsætter loven med ny frist på 5 år.
    11. En lov kan udfordres af:
      1. 5% af stemmeberettigede borger kan ved bindende underskriftindsamling udfordre enhver lov, hvorefter loven skal vedtages på ny inden solnedgangsklausulens udløb.
      2. En lov kan udfordres af et simpelt flertal i et af parlamentets kamre.
    12. Hvis en lov udfordres så tæt på udløb af solnedgangsklausul, at lovarbejdet ikke kan nås, forlænges lovens frist med det nødvendige tidsinterval jf. reglerne for behandlings- og høringstid.
    13. En lov er vedtaget, når den har opnået simpelt flertal i parlamentets tre kamre og er underskrevet af statsministeren og ministeren for det aktuelle ressortområde.
  7. Borgeres rettigheder og pligter
    Jeg har forsimplet adgangen til statsborgerskab efter H.C. Andersens verselinje – “I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme”. Derudover har jeg afskaffet værnepligten til fordel for en borgerpligt. Ideen er, at alle borgere dannes ind i fællesskabet og i deres unge år får en helt konkret berøring med en af fællesskabets institutioner. Så har jeg afskaffet fængsler og indført biologisk ejendomsret.
    1. Ubetinget ret til statsborgerskab har enhver, der er født i Danmark og enhver, der har boet eller vil have boet i Danmark mere end halvdelen af sit liv ved udgangen af sit 32. år.
    2. Statsborgerskab tildeles automatisk til alle nyfødte i Danmark, hvor den ene eller begge forældre har lovligt og varigt ophold i Danmark, uanset forældrenes statsborgerskabsstatus.
    3. Forældre kan frasige sig dansk statsborgerskab for deres barn, men barnet opretholder sin ret til ubetinget at generhverve statsborgerskabet ved sin myndighedsalder.
    4. Statsborgerskab til øvrige borgere tildeles ved lov af parlamentet.
    5. Statsborgerskab kan ikke igen ophæves.
    6. Enhver har valgret fra sit fyldte 16. år.

      Borgerpligt
    7. Enhver borger skal aftjene sin borgerpligt mellem sit 14. og 30. fyldte år.
    8. Tjenestetiden er på 6 mdr.
    9. Den enkelte borger ønsker selv aftjeningssted inden for de muligheder, lovgivningen foreskriver.
    10. Dersom en borger med sin sygdom er forhindret i at aftjene sin borgerpligt, bortfalder forpligtelsen.
    11. Den enkelte borger har ret til at nægte at udføre overordnets ordre eller befaling dersom denne ordre eller befaling strider mod borgerens etiske og/eller moralske habitus.
    12. Den borger, der nægter at udføre sin gerning skal svare for sin gerning ved forfatningsdomstolen.

      Straf og sanktion
    13. Den enkelte borgers frihed er ukrænkelig. En borger kan derfor ikke frihedsberøves som straf. Frihedsberøvelse kan kun ske midlertidigt der, hvor borgeren er til fare for sig selv eller andre eller der, hvor borgeren er i gang med en kriminel handling eller har til forsæt at udøve en kriminel handling.
    14. Frihedsberøvelse skal ophører øjeblikkeligt, når ovenstående forhold ikke længere gør sig gældende.

      Sundhed
    15. Den enkelte borger har ret til behandling for såvel psykiske som somatiske sygdomme uden vederlag herfor. Det gælder hele behandlingen og alle aspekter lige fra diagnosticering til medicinering.
    16. Ingen kan underkastet behandling mod sin vilje eller under trussel om fratagelse af rettigheder.
    17. Personer under værgemål kan underkastes behandling såfremt behandlingen er livsnødvendig eller manglende behandling vil medføre gene og varige mén.
    18. Hvis en person under værgemål skal behandles uden dennes samtykke, skal spørgsmålet altid prøves ved en uvildig 3. part, hvis forhold ordnes nærmere ved lov.

      Biologisk ejendomsret
    19. Den enkelte har uindskrænket og ukrænkelig ret til sin egen fysiske krop.
    20. Den enkelte har ret til egen DNA. Der kan derfor ikke lovligt tages og opbevares prøver af den enkeltes DNA uden dennes udtrykkelige samtykke.
    21. Samtykke til opbevaring af DNA og/eller vævsprøver skal være givet uden nogen form for trussel om tab af rettigheder.
    22. Samtykke til opbevaring af DNA og/eller vævsprøver skal berigtiges hvert 5. år.
    23. Den enkeltes DNA-profil må gerne registeres til brug for politi- og efterforskningsarbejde i forbindelse med kriminel handling. Man må alene registrere en envejskrypteret hash, der ikke igen kan dekrypteret, således at denne DNA-registering ikke indeholder nogen øvrig information end en næsten entydig identifikation.
    24. DNA-registre kan alene oprettes og drives af offentlige myndigheder under demokratisk kontrol. Øvrige biometriske registre kan drives af private undergivet offentlig kontrol.
  8. Domstolene
    Jeg har valgt at introducere en forfatningsdomstol. Dette mangler vi i den grad i dag. Forfatningsdomstolen er aktivistisk i den forstand, at den selv kan tage sager op. Derudover har jeg indført et nærhedsprincip for kriminalretten.
    1. Domstolene er uafhængige.
    2. Domstolene udgøres af tre kamre, Forfatningsdomstolen, Kriminalretten og Civilretten.
    3. Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer der er fyldt sit 75. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket hen skulle være afskediget på grund af alder.
    4. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes.
    5. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov.

      Forfatningsdomstolen
    6. Domstolene udpeger selv kandidater til Forfatningsdomstolen.
    7. Kandidaten skal godkendes i parlamentets tre kamre med mindst 2/3 flertal i hvert kammer.
    8. Godkendes en kandidat ikke, må domstolen fremstille en ny kandidat i parlamentet.
    9. Forfatningsdomstolen består af ti medlemmer, 5 kvinder og 5 mænd samt 4 suppleanter 2 kvinder og to mænd.
    10. Hvert medlem sidder i 10 år.
    11. Hvert år udskiftes det længst siddende medlem.
      1. Medlemmet bliver siddende til et nyt medlem er godkendt i parlamentet.
      2. Indtil ordningen er indkørt udvælges længst siddende medlem ved lodtrækning blandt de længst siddende medlemmer.
    12. Udtræder et medlem af forfatningsdomstolen utidigt, overtager en suppleant pladsen. Suppleanten vælges ved lodtrækning således at kønsfordelen i domstolen så vidt muligt bevares intakt.
    13. Når en suppleant indtræder i domstolens arbejde, optager suppleanten pladsen så længe, som det oprindelige medlem ellers ville have siddet.
    14. Når en suppleant indtræder i domstolen, skal domstolen efterfølgende finde og fremstille en ny suppleant for parlamentet til godkendelse.
    15. Forfatningsdomstolen kan ophæve den retslige immunitet for et medlem af Politikernes Hus, hvis der foreligger en strafferetlig sigtelse mod medlemmet og en anmodning om ophævelse af immunitet fra Politiet.
    16. Forfatningsdomstolen fører tilsyn med valg til Politikernes Hus og kan kende valg ugyldige eller lade valg gå om ved tegn på uregelmæssigheder og/eller snyd.
    17. Forfatningsdomstolen fører aktivt tilsyn med udvælgelsen af borgere til Folkets Hus.
    18. Forfatningsdomstolen fører aktivt tilsyn med at parlamentets lovgivning og lovgivningsarbejde lever op til Grundlovens bestemmelser. Forfatningsdomstolen kan således erklære en lov for i strid med Grundloven.
    19. Erklæres en lov i strid med Grundloven ophæves den øjeblikkeligt.
    20. Forfatningsdomstolen kan vælge at iværksætte en undersøgelse af de medlemmer/ministre, der har stået bag lovgivning i strid med Grundloven med henblik på at placere et personligt og retligt ansvar.

      Kriminalretten
    21. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.
    22. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager nævninge skal medvirke.
    23. Rettes sættes så vidt muligt i det nærområde, hvor hændelsen er fundet sted eller hvor gerningsmanden er hjemhørende.
    24. Nævninge/lægmænd udvælges så vidt muligt fra pågældende lokalområde.

      Civilretten
    25. Civilrettens rammer fastlægges ved lov i parlamentet og administreres af forfatningsdomstolen.
  9. Skat
    Den største og mest gennemgribende ændring i dette afsnit er, at jeg afskaffer kommunernes og regionernes ret til at inddrive skatter og afgifter. Det bliver alene et statsanliggende og skatteindtægter fordeles til kommunerne på baggrund af deres demografiske forhold.
    1. Staten opkræver skatter og afgifter i overensstemmelse med lovgivning vedtaget af parlamentet.
    2. Staten tildeler kommunerne midler i forhold til kommunes demografi.
    3. En kommune kan efter aftale med staten og godkendelse i parlamentet opkræve særskat i en fastlagt periode.
    4. En særskat kan aldrig antage permanent karakter.
  10. Pengeskabelse
    1. Alene staten kan skabe penge via Nationalbanken.
    2. Nationalbanken hører under parlamentet og dens forhold reguleres ved lov.
    3. Nationalbanken sender penge i cirkulation via udlån til banker.
  11. Grundlovens ændring
    1. Grundloven kan ændres ved at parlamentets tre kamre vedtager grundlovsændringen med ⅔ dels flertal i hvert kammer og at en derpå følgende folkeafstemning ved simpelt flertal, som dog skal udgøre mindst 40% af alle stemmeberettigede, godkender ændringen.
    2. Alle kamre kan stille forslag til grundlovsændring.
    3. Forfatningsdomstolen udmønter selve ændringsprocessen.

Veganer wannabe

Veganer wannabe 2560 1340 Christian

Med hvilken anden ret end min egen overlevelse kan jeg tillade mig at tage et andet levende, sansende væsens liv?

Jeg har tænkt meget over det spørgsmål og belyst det fra to forskellige perspektiver. Det ene perspektiv er en overvejelse om, hvad bevidst liv er og måske ikke er, og hvad det betyder for mit valg. Det andet perspektiv har at gøre med spændingsfeltet mellem natur og kultur.

Kan en krage blive forelsket? Ved den, at den skal dø en dag? Har den venner? Planlægger den sin fremtid? Hvad med en gris, en ko eller en høne… en myg?

Vi bliver stadigt mere bevidste om, at dyrs tanke- og følelsesverdener er langt mere komplekse og sammensatte, end vi hidtil har troet. Flere forsøg tyder på, at dyr rummer sorg, glæde, hengivenhed og frygt og mange andre følelser. Vi ved, at nogle dyr planlægger og er i stand til ret komplekse tankeprocesser, der omfatter fortid, nutid og fremtid, som er begreber, vi ellers kun har tilskrevet mennesker at være i stand til at håndtere. Vi ved, at højerestående dyr endda har et selv, er selvbevidste på et niveau, der minder om os.

Men faktisk mener jeg ikke, at ovenstående er vigtigt.

Vigtigt er derimod en erkendelse af, at jeg personligt intet ved om noget som helst andet levende væsens tankeverden udover min egen.

Alt, hvad jeg tror jeg ved om dyr eller andre mennesker, bygger på mine egne og andres forestillinger, hvor underbyggede de så end måtte være.

Men jeg kan jo ikke blive del af en krages bevidsthed, og opleve verden som den gør. Jeg kan ikke blive del af din bevidsthed, og opleve verden som du gør.

Så i ydmyghed over det faktum, kan jeg ikke retfærdiggøre over for mig selv at tage et andet liv, dyr eller menneske, fordi jeg ganske enkelt ikke ved, hvad jeg dermed slutter.

Når løven jager sit bytte på savannen, dræber den for at æde og overleve. Den er underlagt et naturens imperativ. Den kan ikke lige smutte i supermarkedet og købe en færdigret. Når løven jager, så gør den det med overlevelsens ret.

Men når jeg slår ihjel, så er det faktisk ikke nødvendigt. Jeg kan nemlig gå i supermarkedet og købe mig til mad. Jeg behøver ikke slå ihjel for at overleve eller få de næringsstoffer, som er nødvendige for min overlevelse. Jeg er ikke i min civiliserede dagligdag på samme måde underlagt naturens imperativ. Jeg er kultur. Jeg har et valg. Det har løven ikke.

Derfor kan rovdyrs kødspiseri heller ikke retfærdiggøre mit – medmindre jeg er villig til at forkaste kulturen og overgive mig på naturens nåde. Det er jeg næppe.

Med viden og kunnen følger ansvar. Jeg slår jo heller ikke mine børn, bare fordi løven irettesætter sine killinger med et klap. Det civiliserede menneske er på samme tid forbandet og velsignet med evnen til at hæve sig over naturen. Det forpligter, synes jeg.

Konsekvensen af disse overvejelser har gjort, at jeg er blevet vegetar eller snarere veganer wannabe. For var det ikke lige for osten på min hjemmelavede fredagspizza ( billedet herover er fra i fredags – en klassisk margherita ) eller ægget til min morgenmad, så var jeg veganer.

Det har haft konsekvenser for mig at blive vegetar. På helt lavpraktisk niveau betyder det, at jeg laver to forskellige slags mad til aften, da min kone og børn ikke er vegetarer.

Men også i sociale sammenhænge har det haft konsekvenser. Det mærkes især i højtider, hvor traditioner i høj grad er bundet op på at spise noget bestemt.

Fischler anfører, at det, at vi spiser den samme mad, når vi spiser sammen, er med til, at vi kan orientere os i verden, og at dette går tabt, hvis måltidsfællesskaberne bliver individualiseret.

Fra bogen “Madsociologi” side 30

Måltidet er nemlig langt mere end bare mad. Det er en social kontrakt, vi indgår med hinanden. Det er et dannelsesrum, hvor vi socialiserer hinanden ind i bestemte accepterede måder at gøre tingene på.

Måltidet har at gøre med en helt basal del af det at være menneske – at overleve som menneske. Det tilberedte måltid er dér, hvor mennesket transformerer sig fra natur, løven der jager, til kultur, mennesket der tilbereder. Da mennesker slog ild ved bålet og tilberedte det første måltid, da opstod kulturen og mennesket som noget særligt og som en modsætning til naturen. Så betydningen af måltidet kan næsten ikke overdrives.

Da jeg sprang ud som vegetar, satte jeg mig derfor også i et dilemma, for pludselig blev måltidet et muligt konfliktrum, hvor jeg var katalysatoren – fordi jeg gennem min handling kom til at udfordre den dominerende opfattelse omkring bordet, uanset hvor personligt mit valg så end var/er.

Hvad nu hvis ens egen opfattelse af god mad eller god bordskik ikke modsvares af det, der måtte være den dominerende opfattelse omkring bordet? I sådanne tilfælde vil måltidsfællesskabet snarere blive opfattet som noget ubehageligt, man helst vil undgå, frem for som noget attraktivt, man opsøger.

Fra bogen “Madsociologi” side 26

Enten måtte jeg tage den konflikt, jeg vidste ville komme i nogle situationer, eller også måtte jeg vælge at være vegetar hjemme og så spise “normalt” ude efter devisen skik følge…

Der er mennesker i min familie ( ikke min kone og børn ), som ikke forstår mit valg, som føler en sorg over det, netop fordi jeg med min handling udfordrer/forkaster deres måde at leve på – deres madsyn og dermed på sin vis afviser fællesskabet, måltidsfællesskabet.

Det har været svært at håndtere den konflikt og taget nogle år at få “normaliseret” den nye situation, hvor jeg ikke spiser det samme som andre omkring det traditionsrige og -tunge julebord.

Der var da heller ingen tvivl om, at hjemmevegetarideen ingen reel gang havde på jord. Den var ganske enkelt uærlig over for mig selv og urimelig overfor en given vært. Hvilken vært har lyst til at tilberede og servere mad, som gæsten ikke vil/kan spise? Jeg har i hvert fald ikke.

Savner jeg kød? I starten gjorde jeg. Og især bacon. Faktisk var jeg de første måneder baconvegetar og brugte bacon på min fredagspizza. Men jeg kunne ikke retfærdiggøre det over for mig selv og holdt op. I dag savner jeg slet ikke kød. Jeg bruger heller ikke køderstatninger, undtagen i burgere, men nyder at bruge råvarerne på deres egne præmisser for hvad de er.

I forhold til vitaminer og mineraler, spiser jeg æg og ost og får derigennem B12, som ellers kun kan fås ad animalsk vej. Omega-3 er en anden udfordring, men den kan i dag dækkes med algeolie.

Skal du så være vegetar? Det kan kun du selv afgøre. Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar. Ovenstående er mine overvejelser. Du kan have gjort dig nogle ganske andre. Vores måde at tænke og handle på er et resultat af de oplevelser og erfaringer, vi hver især er blevet udsat for eller har gjort os gennem livet. Derfor gør jeg mig heller ikke til dommer over dit valg, hvis du eksempelvis nyder en god bøf. Mit ærinde er ikke at omvende nogle, men at forklare mit perspektiv og måske inspirere og kvalificere dit valg – også selvom det er at spise kød 🙂

Det eneste jeg måske vil kræve af dig – hvis du spørger(!) – er, at du gør dig en bevidst overvejelse om de valg du træffer.

Og klimaet? Det har haft 0 (nul) indflydelse på mit valg om at blive vegetar. Men det er bestemt en fin bivirkning, at jeg dermed nedsætter mit personlige CO2-udslip ganske betragteligt ved ikke at spise kød. Jeg var såmænd nok blevet vegetar i dag pg.a. klimaet, hvis jeg ikke i forvejen havde været det med udgangspunkt i ovenstående overvejelser.

Kids want climate justice - billede af Lorie Shaull - https://www.flickr.com/people/11020019@N04

Klimahumanisme

Klimahumanisme 5464 3643 Christian

Det er klart for stadigt flere, at menneskenes verden står overfor en udfordring af episke dimensioner.

Klimakrisen tager fart som en rullende snebold ned af en bjergskråning og risikerer at udløse en altødelæggende lavine, hvis ikke vi handler nu og effektivt.

Men netop den præmis rummer en anden stor og måske lidt overset fare, nemlig, at vore løsninger på klimakrisen kan komme til at koste meget menneskelig lidelse og mange menneskeliv.

Lad mig give et helt konkret eksempel.

For nyligt foreslog flere klimaforskere, at man skulle indføre ét-barnspolitk i visse afrikanske lande samt i Indien, fordi befolkningstilvæksten ifølge dem udgør et stort klimaproblem.

I den udmelding er der faktisk flere ting på spil for udover at fremkalde muligheden for totalitære løsninger på klimakrisen, udstiller den også til fulde, hvorfor klimakamp er klassekamp.

At begrænse menneskers ret til at få børn er et fundamentalt overgreb på det enkelte menneske, selve det at være menneske, og den enkelte familie.

Vi kender allerede til løsningen og dens konsekvenser, da man har haft ét-barnspolitik i Kina og det er ikke for småt at tale om en menneskelig katastrofe.

Gong Qifeng var gravid i syvende måned, da hun blev tvangsindlagt af myndighederne på et sygehus i det sydlige Kina. Hun blev holdt fast i en hospitalsseng, og mens hun tryglede om nåde, jog læger en kanyle ind i hendes mave. Medicinen i sprøjten dræbte barnet, som hun 30 timer senere fødte i stor smerte.

Fra Information d. 22. maj 2015

Eksemplet fra Kina viser os, hvor slemt det går, når man griber til totalitære løsninger på problemerne. Det skal vi tage ved lære af, når vi begynder at udarbejde og implementere løsninger på klimakrisen.

Men det bliver svært, fordi klimakrisen netop er en systemkrise og en verdensomfattende krise. Det er så nærliggende og let at gribe til systemiske/totalitære løsninger.

Og det bringer mig tilbage til klassekampen. For i forskernes forslag er der to præmisser, som er helt forkerte.

Først og fremmest er det helt skævt, når de foreslår ét-barnspolitik indført i de fattigste lande. Børn og mennesker i disse lande belaster klimaet med en brøkdel af, hvad du og jeg gør.

Hvis man med effekt skulle indføre en ét-barnspolitik noget sted, så måtte det da være i Europa og USA – de rige vestlige lande, som jo i parentes bemærket også har den største lod i klimamisèren!

Men vi får i forvejen ikke mange børn i vores del af verden. Hvorfor ikke det, mon?

Kina giver svaret og bringer os til den anden forkerte præmis i forskernes forslag.

Da man indførte ét-barnspolitiken i Kina var fertiliteten faktisk allerede faldet dramatisk. Kvinder fik ikke længere som tidligere 6 børn i snit, men var helt nede på 2,8 børn. Hvorfor? Fordi sundheden var steget markant i landområderne som følge af en koordineret indsats fra styrets side.

Når vi får det bedre, når børnedødeligheden falder, når kvinder får uddannelse, ja så falder fertiliteten ganske enkelt. Dette mønster kan følges overalt i verden – også i Danmark.

Min farfar var ud af en søskendeflok på 13, min far ud af en flok på 4 og jeg selv har blot én bror. Selv har jeg fået to fantastiske børn, så jeg holder niveau med min far, men fertiliteten i Danmark er faktisk i skrivende stund på 1,73 børn pr. kvinde.

Forholdet mellem sundhed, uddannelse, velstand og antallet af børn er veldokumenteret, og vil man vide mere om det, kan jeg klart anbefale, at man stifter bekendtskab med den nu afdøde Hans Rosling, der på fineste vis illustrerer sammenhængen i flere foredrag og TED-talks.

Så når nogle(!) forskere taler om at begrænse antallet af børn i fattige lande som en løsning på klimakrisen, så går de i virkeligheden overklassens ærinde, og de går totalitarismens ærinde. De griber til den lette løsning, der faktisk slet ikke er en løsning.

Der er kun en vej ud af klimakrisen – og den er humanistisk! Vi må begrænse verdens ulighed, og vi må skabe løsninger, der arbejder MED menneskers vilkår og ikke mod.

Gør vi det sidste, vil vores indsats møde stor modstand og medføre meget lidelse og det i et omfang, verden ikke tidligere har kendt.

Vi har derfor mere end nogensinde brug for at tale om humanisme.

Klimahumanisme er dagens ord.

Balletdansere på klaver

Musik, krop og civilisation

Musik, krop og civilisation 1920 1280 Christian

At spille klaver er for mig ikke ikke kun at frembringe og fortolke fantastisk musik. Ikke kun et spørgsmål om at lytte og mærke tonerne.

Det er i høj grad også en kropslig forankret aktivitet, en hænders og fingres vild med dans henover klaverturet. 

Koreografien og kropsligheden rummer sin helt egen dimension, og den begejstring og tilfredsstillelse jeg føler, når koreografien bare sidder lige i skabet, er fantastisk. Jeg kunne ønske mig, at alle fik muligheden for at opleve det, jeg oplever, når jeg spiller klaver.

Og det gælder selvfølgelig ikke kun for klaver, men for alle instrumenter, herunder også din stemme.

Musik har ulig noget andet evnen til at forene krop og intellekt og i samspillet med andre evnen til at skabe “vi og os” fra “dig og mig”.

Vores nye kulturminister Joy Mogensen har udtalt at:

Jeg vil gerne sætte det som et nationalt mål, at alle børn får muligheden for at spille et instrument

Joy Mogensen, Politiken, 13. september, 2019

Jeg kunne ikke være mere enig.

Dannelsesperspektivet er enormt, for gennem musikken skabes hele mennesker med fornemmelse for såvel sig selv som for andre samt samspillet derimellem. Musikken er ganske enkelt en afgørende grundsten i civilisationen.

I dag går min søn til trommer. Det koster 488kr pr måned i den kommunale musikskole.

Det er faktisk ret mange penge at hive ud af et budget hver måned. Undervisningen og lærerne er fantastiske, så kvaliteten fejler intet, men prisen bliver en stopklods for mange familier.

Jeg håber derfor, at Joy Mogensen får mulighed for at sætte handling bag sine fine ord og at adgangen til musikundervisning bliver tilgængelig for mange flere børn og unge.

Jeg har altid fået at vide, at jeg var umusikalsk. Det ved jeg i dag er noget pjat.

For intet menneske er umusikalsk. Faktisk bærer vi alle ur-rytmen lige midt i hjertet. Vi skal blot lære at lytte og formidle og desto tidligere desto mere glæde får det enkelte menneske af det.

Hvis du har et barn, der er interesseret i at spille et instrument eller selv vil i gang, vil jeg godt lige videregive et godt råd. Lej et godt og professionelt instrument i starten.

Undlad at forfalde til at købe noget billigt bras.

Desto mindre øvet man er, desto bedre instrument behøver man faktisk. Kun dygtige professionelle kan få et dårligt instrument til at lyde tåleligt. For den uøvede kan det dårlige instrument nærmest omgående kvæle den spirrende interesse.

Samtidig rummer et godt instrument en egen æstetisk kvalitet, der bare råber – spil på mig.

Musikken er for mig at se en af de få ting, der for alvor skiller os mennesker fra dyrene, og for mig også en ting, jeg ikke kan få hold på og forstå naturen af.

For mig er musik magi – slet og ret.

Selvmordets anatomi

Selvmordets anatomi 1200 628 Christian

Hvis du går med selvmordstanker, så tal med nogen om det! Du er ikke alene, og der er hjælp at få. Kontakt eventuelt Livslinjen eller Sct Nicolai Tjenesten. Begge steder kan man henvende sig anonymt. Sidstnævnte drives af Kirkens Korshær.

Tankeeksperiment

Du og jeg står sammen.

Solen skinner, og vi er begge i godt, nej glimrende humør.

Jeg har en kæmpe bunke af mursten, solide røde teglsten, og vi har aftalt at vi vil teste, hvor stærk du faktisk er. Du er i god form og træner flere gange ugentligt, spiser sundt og får din søvn. Du er ret stærk – ja imponerende stærk!

Vi spænder kurve fast til din krop med stærke remme – de skal jo kunne holde til vægten.

Jeg begynder at læsse stenene på dig. Én for én og i rask tempo.

I starten kan du sagtens løfte og bære, men efterhånden tynger vægten dog.
På et tidspunkt begynder det at gøre en smule ondt i kroppen og du siger, at nu kan du snart ikke klare mere.

Jeg smiler og svarer, at det kan du sagtens – du er jo ret stærk, ved jeg.
Du er enig, smiler anstrengt og samarbejder loyalt.

Der går dog ikke længe før dit smil er forvandlet til en grimasse skåret i sten og sveden pibler frem overalt på dit ansigt.

Nu kan du altså ikke mere, lader du mig forstå – og vil smide stenene.
Men det kan du ikke, for den anordning vi lavede, så du kunne løfte så mange sten som muligt gør, at du ikke længere har armene fri.

Du vælger derfor at synke i knæ, at give efter i benene under vægten af stenene. Din stemme ryster nu, og du er tydeligt presset.

Jeg bliver ved at smide sten på dig. En efter en går det, stadig i rask tempo. Solen skinner – det er en herlig sommerdag og du er stærk -så fantastisk stærk.

Du skriger nu. Vægten af stenene har knust en knogle et sted og det gør voldsomt ondt på dig.

Jeg hører det ikke rigtigt gennem muren af sten, men fortsætter med at øge vægten med de røde teglsten.

Pludselig er du stille. Helt stille.

Du valgte at give op – overgive dig. Jeg smider et par sten mere – for at se, om det ikke bare er noget, du foregiver, men den er vist god nok.

Og stenene – de røde teglsten – var da vist heller ikke SÅ røde til start.
Du havde en grænse for din formåen åbenbart og trods alt.

Vi troede det ikke, da vi gik i gang – ingen af os.

Selvmord er ikke et valg

SELVMORD er ikke et valg. Selvmord er den naturlige konsekvens af, at det enkelte menneskes smerte overstiger dets evne til at håndtere smerten.

Selvmordet kan synes som et valg for de mennesker, som står på sidelinjen – ganske som når du tog valget og sank i knæ under vægten af sten.

Men i det øjeblik er det jo bare også det ENESTE valg – og det er netop hele pointen: At det menneske, der begår selvmord gør det, fordi det er det ENESTE valg – den sidste strategi for håndtering af en ubærlig smerte.

Anerkender du denne pointe, vil du forstå, hvorfor jeg anklager den danske stat og de danske kommuner for at begå uagtsomt manddrab.

For mennesker i jobcentrene begår ikke selvmord. De bliver ganske enkelt dræbt af systemet under vægten af de sten, der blev smidt på dem. Sådan var det også for Leif. Husker du mon ham?

Og mennesker i udrejsecentrene, eksempelvis Ellebækfængslet, begår ikke selvmord – de presses i døden af såkaldte motivationsfremmende tiltag, designet til at påføre dem mest muligt ubehag, sten for sten.

Er du stadig i tvivl?

Så lov mig at gøre dette eksperiment i eftermiddag:

Snør dine løbesko og løb så en tur. Du skal lægge ud med at løbe stærkt – ikke sprinte, men næsten. Hold den fart og blev ved.

På et tidspunkt efter 3-8 minutter alt efter form, vil du opleve, at testen ikke længere giver mening.

At det hele er lidt latterligt. At du bare kan lade være med at løbe. Ingen ser dig alligevel.

Din hjerne opfinder pludselig et hav af undskyldninger for at holde op med at løbe stærkt.

Og uden du selv er klar over det, vil tempoet sænkes og måske stopper du helt. Du tog et valg. Men kunne du være fortsat i det tempo 5 min længere? 10 min?

Alle har en grænse – den er forskellig for os, fordi vi er forskellige og kommer til verden med hver vores bagage, men den er der.
At tro andet er udtryk for uvidenhed.

Den udsatte, syge og arbejdsløse løber også – stærkt.

Problemet er bare det, at de har en bil lige bag sig, der ikke sænker farten, når de selv gør!

Hvorfor dette indlæg?

Dette indlæg er skrevet med udgangspunkt i en personlig erfaring tidligere i mit liv. Jeg kom ud på den anden side, efter jeg havde stået på kanten af livet og indset en for mig endegyldig sandhed – jeg skal dø. Døden kommer på et tidspunkt og udfrier mig fra smerten, uanset hvad jeg gør. Deri fandt jeg styrken til at fortsætte livet, og tog derfor ikke det ekstra skridt.

Jeg var stadig et sted, hvor jeg kunne vælge – og heldigvis for det. Det er nemlig ikke alle forundt. Nogle er kommet forbi det frie valgs barriere, hvor selvmordet ikke længere er et valg, men et tvingende vilkår – der var jeg ikke!

Jeg synes det er forstemmende, at vi som samfund accepterer, at der iværksættes tiltag overfor udsatte borgere, det være sig arbejdsløse, syge, asylansøgere og børn, som er så barske, at nogle af disse mennesker i sidste ende dør af det.

Min personlige erfaring har lært mig noget vigtigt om selvmordets anatomi, og jeg håber, at jeg kan bringe denne erfaring i spil. Når systemets tiltag tvinger mennesker på kanten, så er man gået for langt.

Hvis du vil læse mere om selvmord

https://psychcentral.com/blog/is-suicide-a-free-choice-or-a-false-choice/

http://www.suicide.org/suicide-is-not-a-choice.html

https://videnskab.dk/krop-sundhed/eksisterer-den-frie-vilje

https://www.livslinien.dk/viden-om-selvmord

Afskaf karakterer

Afskaf karakterer 1200 628 Christian

( Læsetid: ca. 15 minutter )

Jeg mener, at karakterer skal afskaffes og som et minimum på alle ikke-kompetencegivende uddannelser, men gerne i det hele taget.

I dette lidt længere blogindlæg kommer jeg ind på de forskellige aspekter i forhold til anvendelsen af karakterer i uddannelsessystemet i almindelighed og i folkeskolen i særdeleshed.

Indlægget falder i tre dele:

  1. Karakterer, en anakronisme – Mit blik på, hvorfor karakterer skal afskaffes set gennem et humanistisk perspektiv.
  2. Sådan virker karakterer – et overblik over karakterers indvirkning på læring og motivation.
  3. Hvad kan vi gøre i stedet? – mit bud på, hvad man skal sætte i stedet for karakterer.

Karakterer, en anakronisme

At reducere et menneske til tal og tro, at disse tal siger noget som helst meningsfuldt om dette menneske, er en af vort samfunds største myter.

Det er et resultat af en industrialiseret, profitoptimerende, kapitalistisk verden, hvor objektivisering og kvantificering er idealerne i alle af menneskelivets forhold.

Og samtidig udtryk for en samlebåndstænkning, en systemets dovenskab, hvor det er lettere, mere ( økonomisk ) bekvemt,  at forholde sig til nogle tal på et stykke papir frem for det hele menneske.

Men tiden er en anden nu, og jeg mener, at vi skal have et helt grundlæggende opgør med det instrumentelle menneskesyn, karakterer er udtryk for. Og med karakterer også diverse tests, som mennesker udsættes for helt fra vuggestuen og frem i livet. Vi er mennesker, ikke produkter.

Det står derfor også klart, at en afskaffelses af karakterer ikke er noget, der kan stå alene, men faktisk må være en del af et samlet opgør med den skoleform, vi har i dag.

Vi holder nemlig skole på stort set samme måde som man gjorde for halvtreds år siden. Faste tider, faste skemaer, faste forløb bundet op på en rigid målstyring og detaljerede beskrivelser for, hvilket produkt skolen skal levere til fremtidens arbejdspladser.

Perspektivet i skolen er systemets, ikke menneskets. Noget, der med ændringen af folkeskolens formålsparagraf i 2006 blev yderligere tydeliggjort.

Fra 1993 og frem til 2006 lød folkeskolens øverste formål således:

§ 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling

Folkeskolens formålsparagraf, 1993

Det ændrede man i 2006 ( 2009 ) til følgende:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Folkeskolens formålsparagraf, 2006

Her skal man især bemærke to forhold. For det første er det nu forberedelsen til videre uddannelse og lyst til at lære mere, der har den mest fremtrædende plads, bliver nævnt først. Danmarkshistorien.dk kalder det et opgør med skolens hidtidige dobbelte formål om både at være dannende og uddannende. Fremadrettet er skolen kun uddannende.

Dernæst at ordet “personlige” er forsvundet i den nye tekst. Elevens personlige udvikling er ikke længere i fokus som en del af folkeskolens formål.

Skolen er således ikke til for den enkelte elev, men eleven er til for skolen og samfundet. Det er konkurrencestatens position i en globaliseret verden, der er målet, eleven midlet.

Dette perspektiv må vendes rundt, hvis vi ønsker et humanistisk tonet samfund. Her må mennesket sættes i centrum og skolens formål må være at finde og udvikle det enkelte menneskes talent(er) frem for den bevidstløse samlebåndsproduktion af uddannelsesparate robotter, vi ser i dag.

Og det starter jo faktisk allerede i vuggestuen, hvor man i dag har læreplaner! Her er jo tale om en absurd tingsliggørelse af små menneskeliv – de skal bare ud at tjene samfundet hurtigst muligt – mennesker er der ikke plads til. Som Immanuel Kant siger i sit kategoriske imperativ:

Handl, således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål

Sådan virker karakterer

Hvad Eustace tænkte, er det bedst at gengive med hans egne ord, for da de alle næste morgen havde fået deres tørre tøj tilbage, trak han straks en lille sort notesbog og en blyant frem og begyndte at føre dagbog. Han havde altid denne notesbog på sig og noterede sine karakterer i den, for selv om han ikke gik særligt meget op i noget fag for dets egen skyld, gik han meget op i karakterer og kunne endda gå hen til folk og sige: “Jeg fik så meget. Hvad fik du?”

Fra “Morgenvandrerens rejse” af C.S Lewis, 1952

Motivation

Karakterer er en ydre motiverende faktor. Eleverne forventes at engagere sig og yde deres bedste for at opnå så gode karakterer som muligt. Men ydre motiverende faktorer kan samtidig flytte fokus fra det, der skal læres til det at opnå en belønning.

Dette fokusskifte har nogle uheldige bivirkninger.

Eleverne bliver mindre tilbøjelige til at engagere sig i fag, hvor der ikke gives karakterer. En udfordring man har kæmpet med i skolens såkaldte praktisk-/musiske fag, hvorfor man nu har gjort idræt til prøvefag. Det virker og får eleverne i gang på den korte bane, men på den lange kan vi have gjort dem en bjørnetjeneste.

I England har man lavet en undersøgelse ( side 3 ), hvor elever blev delt i to grupper. Eleverne i den ene gruppe fik i en periode en pizza-kupon for hver bog, de læste. Eleverne i den anden modtog ingen belønning.

Da man efter nogen tid holdt op med at give pizza-kuponer, faldt kupon-gruppens læselyst efterfølgende og de læste fremadrettet færre bøger end gruppen, der ikke havde fået belønning for at læse.

Andre forsøg har afdækket samme mekanisme, som denne fokusforskydning fra indhold til belønning medfører. Overført på idræt kan det måske betyde, at vi faktisk får elever, der ikke dyrker mere men mindre idræt, når der ikke længere er en ydre motiverende faktor.

At benytte karakterer som en ydre motiverende faktor til at få eleverne i gang er i mine øjne udtryk for en systemets dovenskab. Forskning viser, at vi lærer bedre, når vi drives af lysten, den indre motivation, fordi vi ganske enkelt derved engagerer os følelsesmæssigt i læringen.

Derfor bør vores skolesystem selvfølgelig geares til at understøtte en lystbetonet læring, men det fordrer samtidig et farvel til samlebåndsskolen, industrisamfundets tænkning, og et goddag til langt flere lærere og pædagoger!

Loft over, hvor god du kan blive

Et andet tit overset problem ved karaktersystemet er, at det sætter et loft over, hvor god eleven kan blive.

De fleste kender ham eller hende, der bare tager turen gennem folkeskolen og gymnasiet på frihjul med det ene 12-tal efter det andet. Disse elever har ramt loftet og motiveres ikke til at flytte sig yderligere.

Problemet er anerkendt og man arbejder med forskellige modeller for at løse det. Senest har man foreslået at indføre karakteren 12+ for at kunne belønne den særligt gode/modige indsats. Men 12+ er jo blot et nyt loft i den sammenhæng.

At karakterloftet ikke fungerer, kan man se et godt eksempel på i en helt anden verden, nemlig energimærkeordningen.

Energimærkeordningens skala blev oprindeligt introduceret som en A-F-skala men over tid har man været nødt til at modificere den.

Nye enheder bliver nemlig stadigt mere strømbesparende og derfor har man kompenseret med et  A+, så A++ og sidst A+++.

Man har indset problemet med skalaen og fjerner nu A+, A++ og A+++. Hvornår indser man mon, at 12+ er en blindgyde i skolesystemet, at selve karaktersystemet er?

Belønner talent frem for indsats

Et andet helt overset problem ved karaktersystemet er, at det i høj grad belønner talent frem for indsats. Eleven, der let scorer et 12-tal, høster ofte stor anerkendelse, i modsætning til eleven, der ligger i den nedre del af skalaen.

Selve tallet siger intet om den enkelte elevs indsats, og eleven, der skoses for sit 2-tal kan sagtens levere en langt større arbejdsindsats end eleven, der roses for sit 12-tal.

Det kan få systemet til at virke urimeligt. Især fordi eleverne udmærket ved, hvor ekstremt svært det er at flytte sig i karaktersystemet med de midler, der er til rådighed i dagens undervisningssystem med alt for få lærere og pædagoger.

Etikettering

Karakterer er i mine øjne den ultimative og mest ødelæggende form for etikettering af eleverne. Man kan sætte elever i bås på mange måder, men karakterer er den mest kliniske og dehumaniserende af dem alle.

Eleven bliver let sit 2-tal, sit 7-tal eller sit 12-tal i både forældres, læreres og værst af alt i egnes øjne. Dette er med til at farve de forventninger til fremtidige præstationer, som både omverdenen og eleven selv stiller. Og det er ekstremt uheldigt, fordi noget af det mest motiverende for en elev er at opleve forventninger til, at man kan levere en god og bedre indsats i dag end man gjorde i går.

At nogle regner én for noget, regner med én. Det er det, man også kan kalde den positive kravstillelse, der binder an til det at være optimalt frustreret i læringssituationen.

Men med karakterer skaber man ikke et miljø for positiv kravsstillelse, hvor den enkelte elev nødvendigvis oplever sig optimalt frustreret, men derimod en situation med maksimal frustration. Springet fra eksempelvis 2 til 4 kan simpelthen være for højt og eleven knækker sammen, slår sig og accepterer stilstanden.

Karakterer forankrer med andre ord eleven i et bestemt selvforstærkende narrativ, karakteren bliver et stigma, eleven ikke kan bryde.

Hvad kan vi gøre i stedet?

Nyt “karaktersystem”

Jeg har udviklet et nyt “karaktersystem”, man kan bruge som redskab i forhold til at synliggøre den enkelte elevs indsats og fremskridt.

Systemet bygger på idéen om selvrapporterede karakterer/elevforventninger, der i skoleforsker John Hatties store metaundersøgelse viser sig som det mest effektive redskab til at øge elevens indsats og læring med en effektstørrelse på hele 1,44.

1) Eleven starter perioden på 0. niveau – elevens nuværende niveau.
2) Elevens seneste præstation er bedømt over niveau, derfor pil op.
3) Af elevens seneste 5 bedømmelser er de tre seneste pil op – niveauskifte!
4) Eleven er nu på nyt niveau og har altså flyttet sig.

Ved hver periodes start  – det kunne være ved et skoleårs begyndelse – er alle elever niveau 0.

Niveauet er relativt til den enkelte elev, og den enes 0. niveau er således ikke identisk med den andens.

Niveauet illustreres med en vandret pil eller streg. Hver elev skal så flytte sig 2 eller 3 niveauer i løbet af perioden. Med hver elev aftales fokusområder og læringsmål og hvilke præstationer, der bedømmes.

Bedømmelsen af en enkelt præstation er enkelt. Enten bedømmes en præstation som værende under niveau, på niveau eller over niveau. Dette angives med små markeringer på den vandrette pil.

Eleven skal ved aflevering af en præstation selv vurdere, om præstationen var under, på eller over nuværende niveau.

Læreren foretager efterfølgende samme vurdering, og er der et misforhold mellem elevens og lærerens vurdering, kan det give anledning til en kalibrering mellem elev og lærer.

Samtidig bør elev og lærer tale om, hvad der gik godt, hvis præstationen var over niveau, og hvad der var godt og kunne gøres bedre, hvis præstationen er på eller under niveau.

Når en elev eksempelvis 3 gange i træk har ydet en præstation over niveau, stiger elevens niveau, fra 0 til 1 inden for den givne periode.

Niveaustigningen er relativ til den enkelte elev. Hvad der for én elev svarer til ét niveau, kan for en anden svare til to eller flere niveauer. Det er alene indsatsen for at nå fra et individuelt niveau til det næste, der er afgørende.

Niveausystemet skal ikke ses som et karaktersystem, men snarere som et samtaleværktøj, en synliggørelse af elevens fremskridt. Målet er, at alle elever har flyttet sig de aftalte niveauer ( eller flere ) ved udgangen af en periode. Ansvaret pålægger klart læreren.

Det er afgørende, at der ikke lægges for meget vægt på systemet i forhold til at motivere. Den ydre motivation kan sagtens være en motor for den indre motivation, men det må ikke blive den afgørende faktor. For så er vi tilbage ved en af det nuværende karaktersystems bivirkninger.

Men det tror jeg heller ikke bliver et problem, fordi niveausystemet netop lægger op til, at den enkelte elev er i kamp med sig selv og måler i forhold til sig selv. Fokus er på elevens indsats frem for elevens talent. Dermed får man også 12-tals-eleverne med, fordi der her ikke er noget loft over, hvor god en version af sig selv, man kan blive.

Kvalitativ/formativ feedback og vidnesbyrd

På mange skoler, især Rudolf Steiner skoler, bruger man vidnesbyrd. Eleven får en skriftlig og mundtlig udtalelse, eksempelvis hvert halve år eller som tilbagemelding på en opgave.

Dette vidnesbyrd kan indeholde både en feedback på elevens præstation hidtil, men lige så vigtigt også en feedforward, der sætter retningen for eksempelvis det næste halve år for den enkelte elev. Dette rækker direkte ned i tænkningen om synlige læringsmål og synlig læring, sådan som det oprindeligt er tænkt.

Øget dialog og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner

Når karaktererne forsvinder, bliver det endnu vigtigere for uddannelsesinstitutionerne at udbygge samarbejdet mellem hinanden.

Gymnasier og erhvervsskoler skal i langt højere grad være i løbende dialog med grundskolerne for at kunne afstemme forventninger og krav til de elever, der sendes videre. Det samme gælder professionshøjskoler og universiteter i forhold til gymnasierne.

Den øgede dialog og vidensflow imellem institutionerne vil med tiden øge den samlede kvalitet og medvirke til at mindske frafald, da rådgivningen kvalificeres på et nyt niveau. Dialogen skal foregå såvel på lokalt niveau mellem de konkrete institutioner samt på et mere strategisk niveau.

Bedre studievejledning

Rådgivningen af eleverne bliver helt central, når karaktersystemet forsvinder. Der skal i langt højere grad ses på det enkelte menneske og ikke kun på de uddannelses- og erhvervsrettede kompetencer, den enkelte elev oparbejder, men i lige så høj grad på de menneskelige, såkaldt bløde værdier, den enkelte elev besidder. Valget af uddannelse skal således passe til både kompetence og værdisæt hos eleven.

Dette kan man opnå på flere måder. Flere uddannelsesvejledere, bedre muligheder for praktikker/samarbejde med erhvervsliv og samfund er nogle af nøglerne.

Og så måske en større inddragelse af de sociale medier. Kunne man forestille sig, at vi udarbejdede en dynamisk uddannelsesguide, hvor alle os på SoMe gav kvalitativt input om vores værdier, kompetencer, uddannelser, jobs og jobindhold. Med sådan en database, ville den enkelte elev kunne se, at der kan være mange veje til drømmejobbet eller at drømmejobbet måske er et helt andet, end det vedkommende går og tror.

Optagelsesprøver og -samtaler

Optagelsesprøver og -samtaler anvendes allerede på kvote-2-systemet, dog med svingende succes, hvis man måler på frafaldsprocenter. Flere steder er frafaldet næsten det samme, blot falder kvote-2-ansøgerne fra senere i forløbet.

Det kan dog skyldes, at formen stadig er relativt ny og har brug for forfinelse og indarbejdelse. På læreruddannelsen, hvor man har arbejdet med optagelsessamtaler siden 2012, har samtalerne haft god effekt. Med afskaffelsen af karakterer vil kvote-1 helt forsvinde og vi vil have en måde at optage elever på uddannelser.

Det kvalitative og helhedsorienterede optag skal afløse det kvantitative.  Det kommer til at kræve langt flere resurser, men stiller samtidig de enkelte uddannelser på et solidt fundament med en øget kvalitet for såvel mennesker som samfund som følge.

Afrunding

Karakterer er en anakronisme, en reminiscens fra en  svunden verden. De var industrisamfundets bedste bud på at få mennesker indplaceret på de rette hylder. I dag har vi andre muligheder og det er på tide, at vi begynder at udnytte dem. Det starter med, at vi sætter mennesket i centrum!

Nøj, det’ IKKE for børn!

Nøj, det’ IKKE for børn! 1200 628 Christian

Hvor er der en voksen?

Jeg er 13 måneder gammel. Jeg er netop begyndt i vuggestuen. Men jeg er angst, for jeg ved ikke, hvem de voksne er. De skifter ofte, og jeg når slet ikke at knytte mig til en bestemt, før vedkommende igen er væk. Det gør mig utryg.

Jeg er 14 måneder gammel. Jeg er virkelig ked af det og savner min mor og far. Jeg græder utrøsteligt i mere end 50 minutter. De voksne siger jeg er forkælet, at jeg er en kæmpe egoist. Ingen trøster mig.

Jeg får lov at gå længe med en fyldt ble. Der er simpelthen ikke tid til at skifte den. Det rigtig gør ondt og ætser hul i huden. Jeg græder. Da mine forældre henter mig, må de skrabe afføringen af mine røde og sårede numse og ben. Der var ikke tid til mig.

Jeg vågner i barnevognen – jeg græder. Andre græder også, men bliver ikke taget op. Der er ikke tid til mig. Jeg er ikke noget værd, ikke nok værd. Min gråd stilner af og jeg trækker mig ind i mig selv. Til sidst bliver jeg taget op, men jeg har lært lektien!

Jeg er to år gammel. Jeg spiser middagsmad. Jeg sidder ved bordet med tre andre på min alder. Hvor er der en voksen? Hvem har tid til mig? Til os? Når jeg at få 15 minutters voksenkontakt i dag?

Jeg er her, men er jeg her?

Er der en voksen?

Jeg er 4 år gammel nu. Jeg er i børnehaven. Jeg falder og slår mig på legepladsen. Jeg bliver ked af det, men jeg gør mig hård. jeg græder ikke, for ingen hører mig alligevel. Jeg er ikke værd at bruge tid på.

Er der en voksen? Jeg ved det ikke, for jeg kan ikke se nogen. Jeg passer mig selv der på legepladsen. Jeg er så bange og føler mig så alene og ligegyldig. Jeg er frustreret og sparker en af de andre. Og så var der var en voksen. Jeg må ikke sparke!

Jeg sover dårligt om natten. Jeg har svært ved at falde i søvn. Jeg har en uro i kroppen. Jeg er stresset og angst.

Der er ikke en voksen.

Jeg er startet i 0. klasse. Jeg har ingen tillid til voksne. Ingen vil mig det godt. Jeg er udadreagerende. Jeg kan ikke sidde stille på min stol, og forstyrrer konstant de andre børn.

Jeg er et problem nu, og skal jeg udredes. Måske skal jeg have nogle piller, måske er der noget galt med mig. Måske er det derfor, de voksne ikke ville have med mig at gøre. Jeg er forkert. Det er min skyld!

Jeg følger ikke godt med i timerne og klarer ikke stopprøven efter 0. klasse. Jeg må gå om. Allerede inden jeg fik begyndt, lykkedes det mig at dumpe. Mine klassekammerater forsvinder videre, men det er egentlig også lige meget. For de kunne ikke lide mig. Det kan de voksne heller ikke. Jeg er et problem. Jeg er i vejen. Det er min skyld.

Jeg er alene!

Jeg er ti år gammel. Jeg har fundet nogle ældre venner, som godt gider mig.

Vi laver ballade og larm, når vi er sammen. Stjæler og maler grafitti. Men jeg bliver snuppet. Jeg skal foran en dommer nu. Jeg skal mærke konsekvensen af mine handlinger, siger de voksne.

Nu er der voksne, og de ser på mig med bekymrede og stramme, konsekvente miner. Jeg er et problem. Det er min skyld. Jeg bliver smidt ud af skolen, fordi de ikke kan give mig et passende tilbud. Jeg er et problem. Det er min skyld.

Jeg er 14 år gammel. Jeg går i 8. klasse. Jeg er der stort set aldrig, for jeg kan ikke holde det ud. Jeg kan ikke følge med. Jeg er ham den farlige. Ham, man skal passe på.

Jeg erklæres ikke-uddannelsesparat, men det er nu lige meget. Jeg ved godt, at jeg ikke er noget værd, at jeg er ligegyldig – et problem.

Jeg er et problem. Jeg skulle aldrig være blevet født. Det var en fejl. Jeg hører ikke til her. Det gør ondt, men jeg kan ikke se smerten nogle steder, for den er indeni.

I september 2014 udgav Vidensråd for Forebyggelse en rapport om børn og unges mentale helbred. Rapporten er ikke læsning for sarte sjæle. Her er nogle af resultaterne:

  • Fra 1988 – 2010 er forbruget af hovedpinemedicin næsten fordoblet blandt børn og unge.
  • Hver femte 10-24-årig føler sig ofte stresset.
  • Markant stigning i perioden 1984-2010 af børn, der sover dårligt.
  • 5-18% af børn og unge føler sig ensomme.
  • 20-25% af unge har prøvet at skade sig selv.
  • Forekomst af medicineret ADHD er ti-doblet på ti år.
  • Autisme er steget fra få promille til ca. 1% i de sidste 20 år.
  • Angst, depression og svære tvangstanker er steget og problemerne sætter tidligere ind over de sidste 20 år.
  • Antallet af unge med spiseforstyrrelser er steget.
  • Antallet af børn og unge med psykose er fordoblet det sidste årti.
  • Antallet af selvmordsforsøg er steget voldsomt – blandt unge piger mere end 3-doblet over de sidste årtier.

Hvis vores velfærdsstat her i et af verdens rigeste lande ikke magter at give børn en god, udviklende og tryg barndom, hvor der er plads til latter og leg, hvad skal vi så med den? Hvad er egentlig pointen?

Som det er nu begår vores velfærdsstat systematisk overgreb på børn. Og var staten en forælder, ville børnene forlængst være tvangsfjernet.

Sådan er det ikke. Men det er snart valg. Så lad os sammen tvangsfjerne de uansvarlige politikere fra deres taburetter i Folketinget og sætte nogle mennesker istedet, som vægter børns forhold højere end skattelettelser, fangeøer, omfartsveje og vildsvinehegn.

Hvis man vil vide mere om, hvad det gør ved børn, når de bliver ignoreret, så kan man starte med at se dette korte klip på Youtube “Still Face Experiment” – hvis man altså kan holde det ud:

Relationstabet

Relationstabet 1200 628 Christian

Jeg tror at vores nuværende samfundsstruktur er i modstrid med et grundlæggende menneskeligt vilkår.

Et vilkår, som er blevet formet gennem titusinder af års evolution. Vi mennesker trives i små og tætte samfund med mange flerstrengede og stærke relationsforbindelser med hinanden. Det er simpelthen sådan vi har kunnet leve og overleve.

Og det er sådanne forhold, vores sociale hjerne er udviklet til at fungere og navigere i.

I det følgende skelner jeg mellem på den ene side pligt-relationer og lyst-relationer og på den anden en- og flerstrengede relationsforbindelser.

En pligtrelation er en, man har med det andet menneske, fordi denne relation er afgørende for ens fortsatte liv og måske endda eksistens.

En lystrelation er en, man har med det andet menneske, fordi man har lyst. Denne relation er ikke direkte afgørende for ens liv eller eksistens.

En enstrenget relationsforbindelse er en relation, der bygger på kun ét forhold med det andet menneske. Det kan være en kærlighedsrelation og kun det – eller en kunde-/sælger-relation og kun det.

En flerstrenget relationsforbindelse er en relation, der bygger på flere forhold med det andet menneske. Det kan være en kærligheds- og arbejdsrelation, som eksempelvis en medhjælpende ægtefælle på en gård eller i et familiefirma.

Man kan se det enkelte menneske som forankret i fællesskabet gennem sine relationer til andre.

Udviklingen de sidste ca. 200 år har gjort op med dette vilkår og skridt for skridt revet det enkelte menneskes relationer op med rode og fundamentalt redefineret hvilke typer af relationer vi har til og med hinanden.

Eller mere præcist er vi gået fra et samfund, hvor flerstrengede pligtrelationer har været bærende til et samfund, hvor enstrengede lystrelationer er bærende.

Jeg tror, at det er de manglende relationer i det nære, der gør, at folk smider affald i naturen, snyder i SKAT, undlader at melde afbud til aftaler, bliver lynskilt, skifter jobs, flytter mange gange i løbet af et liv osv – vi har simpelthen ikke længere noget på spil for alvor i forhold til hinanden, men er blevet frie på godt og ondt.

Lad mig give nogle af de nedslag, jeg har fundet:

1. Industrialiseringen

Med industrialiseringen følger jernbanedrift og urbanisering. Menneskets mobilitet bliver kraftigt forøget og nye og mindre stærke fællesskaber opstår i bysamfundene.

Det enkelte menneske orienterer i højere grad sine relationer efter interesseforhold – arbejderne i den socialdemokratiske bevægelser og fagforeningerne eksempelvis.

Men der er samtidig stadig flest landsbysamfund, hvor livet går videre stort set uændret, hvad relationer angår. Man vokser op, lever og dør blandt de samme mennesker. Man er stadig afhængig af hinanden, og pligtrelationerne bærende for fællesskabets opretholdelse.

2. Bilen

Bilen skaber afstand mellem mennesker på mere end en måde.

Bilens fremkomst øger menneskets mobilitet yderligere og muliggør, at man kan arbejde længere fra sin bopæl end tidligere. Det enkelte menneskes geografiske spillerum udvides markant.Samtidig sker der noget andet.

For selvom bilen i starten er åben, bliver den hurtigt af praktiske grunde overdækket. Derved mister man muligheden for at hilse på dem, man møder på sin vej. Bilen kommer imellem mennesker og på vejen ser man ikke længere andre mennesker, men andre biler – tingsliggørelse. Denne tingsliggørelse kan måske være en af forklaringerne bag road-rage og måske er den samme mekanisme på spil, som når mennesker går amok på SoMe. Her sidder man også bag en skærm og ser ikke det andet menneske – man ser blot teksten, anonym og uden mimik.

3. Fjernsynet

Fjernsynets indtog forandrer markant, hvordan vi som mennesker er sammen og endnu vigtigere hvornår og hvor ofte.

Min mormor fortalte mig, at de plejede at gå på besøg hos hinanden og spille kort om aftenen ude på gårdene.

Besøgene var ikke aftalt, men en del af det uformelle samvær mellem mennesker, som eksisterede før fjernsynets indtog i dagligstuen. På mange måder er der her tale om både lyst- og pligtrelation. Lyst, fordi man havde lyst til samværet, men også pligt, fordi man var afhængig af hinanden og forståelsen for hinanden. Uden den ville livet i de nære samfund ikke kunne eksistere.

I dele af Sydeuropa og England har man stadig en pub-kultur, hvor man mødes ude i byen som en naturlig del af livet. Sådan er det ikke længere i Danmark – her sidder vi hver især i vores parcel. Det uformelle fællesskab og samvær er væk.

4. Velfærdsstaten

Med den voksende rigdom og mobilitet vokser nye behov frem og ideen til en velfærdsstat opstår for alvor.

Langsomt men sikkert overtager og monopoliserer velfærdsstaten de mellemmenneskelige pligtrelationer. Man behøver ikke længere at få børn for at undgå fattiggården som gammel – man bliver passet af systemet. Det samme gælder, når man bliver syg, eller ens børn skal passes og i livets mange andre forhold.

Det enkelte menneskes direkte afhængighed af andre mennesker opløses og tilbage står vi med lyst-relationerne, som indtil nu ikke har været hverken bærende eller vigtigst i menneskelivet.

Det er et paradoks, at velfærdsstaten har medført, at vi i de nye generationer, der ikke har oplevet kampen, er blevet fremmedgjorte over for fællesskabet og over for de mellemmenneskelige relationer, som velfærdsstaten i virkeligheden bygger på og omfordeler.

I dag er vi kommet dertil, hvor stort set intet menneske længere er direkte afhængig af andre mennesker. Kan du nævne en relation til et andet menneske, der er nødvendig for dit fortsatte liv og overlevelse?

Friheden for det enkelte menneske har en stor pris. I dag bliver bliver mennesker skilt i flæng – fordi de flerstrengede pligtrelationer i ægteskabet som eksempelvis også et arbejdende fællesskab er væk. Ægteskabet bæres ofte i dag kun af en lystrelation, og er man ikke tilfreds, bliver man skilt på borger.dk.

Man kan også fravælge sine børn, hvilket overraskende mange gør. Man kan skifte bopæl og job i en uendelighed – i dag er det sjældent syn, at nogle er 25 år på samme arbejdsplads. Det anses vel ligefrem som underligt og forkert. Og vennerne ordner man på gule sedler og sender de ikke-givende ud i mørket uden større tanke.

Med de manglende pligtrelationer på det mellemmenneskelige niveau sker der noget med vores måde at tænke på. Man kan nemlig ikke have en meningsgivende relation med en (velfærds)stat

5. Kvinderne på arbejdsmarkedet

Med kvindernes vej ud på arbejdsmarkedet forsvinder den sidste geografiske forankring i fællesskabet og alt bliver flydende.

Da kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet sker der to ting. For det første opstår og/eller øges behovet for et helstøbt velfærdssystem, der kan håndtere og træde ind i alle livets forhold. Dernæst – og det er lige så vigtigt – så forsvinder den sidste geografiske forankring af det fællesskab, der måtte være tilbage. For med hjemmegående kvinder, var der et fællesskab kvinderne imellem, som holdt den sidste rest af samfund og mellemmenneskeligt fællesskab i live. Den forsvinder med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Og det gør den Især fordi ingen mænd vælger at rykke hjem til kødgryderne og bleskift!

6. Institutionaliseringen af børnelivet

I dag skal alle børn i dagpleje/vuggestue og børnehave. Tidligere voksede barnet op i nære rammer omgivet af mennesker, som barnet ville komme til at kende gennem hele livet.

Sådan er det ikke i dag. Barnet møder nu et utal af mennesker på sin vej. De børn, som vokser op i dag, vokser op uden nogle faste anker-personer i deres liv. Det betyder, at de reelt set bliver både historie- og relationsløse i egne liv.

De mange forskellige relationer og den mindre voksenkontakt i det hele taget kan måske være medvirkende til, at mange børn og unge i dag er meget stressede og deprimerede – og at mange børn får diagnoser påhæftet. Det, at der ikke findes nogle mennesker, som kender ens egen historie til bunds kan vise sig at blive afgørende for vores evner til i fremtiden at indgå i længerevarende relationer.

7. Afstanden mellem politikere og borgere

I 1866 var der 14.000 borgere pr. folketingspolitiker. Tæller man medlemmer af Landstinget med, var tallet nede på 8.400. I dag er der næsten 34.000 borgere pr. folketingspolitiker.

Man kan altså hævde, at det repræsentative element i vores demokrati er blevet udvandet kraftigt det sidste 150 år, fordi antallet af pladser i vores parlament ikke er fulgt med udviklingen i befolkningen. Det samme gør sig gældende på kommunalt niveau, hvor den enkelte kommunalbestyrelse med kommunesammenlægningen er rykket væsentligt længere væk fra borgerne.

Langt de fleste kan måske nævne borgmesterens navn, men når det kommer til de andre kommunalbestyrelsesmedlemmer og fordelingen på listerne, kommer de fleste til kort. Med andre ord er det repræsentative element i vores demokratiske og politiske system i stykker.

Den sociale kapital er opbrugt

Når det først er gået rigtigt galt inden for de sidste 20-30 års tid skyldes det, at velfærdssystemet har lukreret på den sociale kapital, der har været opsparet gennem hundredvis af år i de små nære samfund. Vi har haft tillid til hinanden i disse samfund og i høj grad overført denne tillid til systemet.

Det har blandt andet kunne lade sig gøre, fordi vi i første omgang mødte systemet i form af kendte ansigter – kommunen var tæt på borgerne og det samme gjaldt dens institutioner – skoler, plejehjem mm. Et langt stykke tid arbejdede vi stadig trods bil og mobilitet lige der, hvor vi boede og havde således flerstrengede (lyst)-relationer med systemets mennesker. Vi mødte vores børns lærer i Brugsen, idrætsforeningen osv.

Sådan er det ikke i dag. Folk arbejder og bor ikke længere samme sted. Alle offentlige institutioner er i stigende grad blevet centraliseret og dermed også anonymiseret. De kendte ansigter er væk. Og de relationer vi oparbejder er kortvarige og sags-bestemte.

Det bringer os til en vigtig pointe: Man kan ikke have tillid uden relationer.

Relationerne er det, der bærer og nærer tillid mellem mennesker. Uden relationer ingen tillid. Og man kan ikke have relationer til en ting eller et system. Så derfor er vores tillid til velfærdssystemet og det politiske system i dag helt i bund.

Jeg mener, at vi står med en meget stor opgave foran os. Vi skal ikke tilbage til de små samfund og der er ingen grund til at romantisere dem. Livet var hårdt, den gang min mormor gik på aftenbesøg hos naboens.

Men vi er nødt til at gentænke vores systemer og indrette dem på en måde, så de ikke modarbejder det menneskelige behov for relationer, men i stedet udnytter vores indbyggede relationsmekanismer.

Jeg kan umiddelbart se to baner, der skal arbejdes på. Den ene handler om at give velfærdsstaten et menneskeligt ansigt. Vi må simpelthen have mennesker væk fra kontrol-arbejdet og ud i frontlinjen. SKAT kan ikke være en centraliseret enhed – der må være skattearbejdere i de større byer, som kender deres borgere og kan håndtere de skattesager, der måtte være.

Vi må have flere mennesker på banen i daginstitutioner og skoler, som har tid til børn og unge og som følger dem på den lidt længere bane. Et konkret eksempel her kan gives fra skoleverdenen, hvor man mange steder i lang tid har arbejdet på 3 trin; indskolings-, mellem- og udskolingstrin. Ved hvert skift fik eleven nye lærere og der er således ingen, som følger barnet gennem hele skoletiden. Her tror jeg, at man skal arbejde både vertikalt og horisontalt på skolerne. Nogle lærere må være aldersgeneralister og følge eleverne fra start til slut og andre må være aldersspecialister og arbejde på det enkelte trin.

Den anden bane vedrører vores politiske system og struktur.

Tillidskrisen i dansk politik er ikke noget, man lige løser. Den har simpelthen rod i et strukturelt forhold og må derfor også løses på det niveau.

Med andre ord har vi brug for at gentænke hele det politiske system og udvikle et nyt system, der kan kompensere for den nye virkelighed.

Grundloven, som vi kender den, er ikke forældet pg.a. alder, men simpelthen fordi tiden i dag er en markant anden, end tiden var i 1849, før industrialisering, før velfærdssystem og før internet.

Jeg mener, at vi behøver en ny Grundlov, der understøtter relationsdannelsen i samfundet på nye måder. Et eksempel kunne være indførslen af en generel borgerpligt som erstatning for værnepligten. Lad alle borgere komme ud og aftjene deres borgerpligt i en samfundsinstitution.

Samtidig mener jeg, at man bør ændre det politiske system radikalt med indførsel af et trekammersystem, hvor det ene kammer er et borgerting, det andet et kommuneting og det tredje et professionelt politisk og folkevalgt ting. Jeg har skrevet et fuldt grundlovsforslag, som man pt. kan se på Facebook her: https://humanisten.blog/2020/06/05/ny-grundlov-valgmonarki/

Mere læsning

https://videnskab.dk/kultur-samfund/tillid-skaber-velfaerdsstaten-ikke-omvendt

https://www.avisen.dk/ny-maaling-to-ud-af-tre-danskere-har-lille-tillid-ti_502668.aspx

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2019-05-21-ny-maaling-viser-meget-lav-tillid-til-politiet

Fantastiske kvinder

Fantastiske kvinder 1200 628 Christian

I dag er det kvindernes internationale kampdag. I den forbindelse vil jeg hylde en række kvinder, som jeg ser op til, og som har præget mig. Nogle få af dem, vil jeg endda kalde mine helte.

Men inden da, vil jeg gerne slå fast, at kampen for kvinders rettigheder langt fra er slut. Her får du lige nogle nedslag, hvor der stadig er arbejde at gøre – og der er sikkert langt flere end dem, jeg her nævner.

  • 66. mio. piger nægtes adgang til skolegang og uddannelse på verdensplan.
  • 37.000 piger giftes inden de er fyldt 18 – hver dag året rundt.
  • Retten til fri abort er under stærkt pres bl.a. i USA og Europa.
  • Kvinder udgør kun 19% af medlemmerne i bestyrelser og 14% af direktørerne i Danmark.
  • Kun 37% af folketingsmedlemmerne er kvinder – det har ikke ændret sig siden 1998.
  • Løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark er på 13%.
  • Danske fædre tager kun i snit 31 dages barsel mod mødres godt 298 dage.

Der er altså stadig et stykke arbejde foran os.

Herunder følger listen af nogle fantastiske kvinder, jeg er dybt taknemmelig for er i min verden. Rækkefølgen, de nævnes i, er aldeles tilfældig.

Astrid Lindgren

Astrid Lindgren er en af mine mange yndlingsforfattere. Jeg er aldeles vild med ”Mio min Mio”, som har givet mig fantastiske læseoplevelser både som barn og voksen. Hendes bøger fungerer på flere niveauer og formår på én gang at vise verden gennem barnets perspektiv og samtidig den voksnes, hvilket på fineste vis eksemplificeres med følgende citat:

”Le mere endnu”, sagde min fader kongen. Og så vendte han sig om til overgartneren og sagde noget meget mærkeligt. “Jeg holder meget af fuglesangen”, sagde han. “Og jeg holder af musikken i fra mine sølvpopler. Men mest af alt holder jeg af at høre min søn le i rosengården.”

For barnet synes netop, det er noget mærkeligt noget at sige, men som en voksen forælder giver det jo så meget mening. Mest af alt holder jeg af at høre mine børns latter.

Når Astrid Lindgren blev spurgt, hvorfor hun skrev børnebøger, svarede hun selvfølgeligt:

”Jag vill skriva för en läsekrets som kan skapa mirakel. Barn skapar mirakel när de läser. Därför behöver barn böcker.”

Tak for miraklerne, Astrid Lindgren! Og som sidebemærkning tak til Odense Teater for en uforglemmelige oplevelser med jeres opsætning af “Mio min Mio” her i 2019, hvor I netop havde valgt at bruge mit yndlingscitat fra bogen direkte.

Lene Vestergaard Hau

Lene Vestergaard Hau er uddannet fra Århus Universitet og i dag professor ved Harvard. Det er fandme sejt! Hun arbejder med kvantefysik og lys og er kendt som den første, der lykkedes med at bremse lysets hastighed ned og senere endda fange lyset i et såkaldt Bose-Einstein-kondensat. Hun er en af Danmarks helt store stjerner på forskerscenen og vi kommer helt sikker til at høre mere fra hende i fremtiden.

Grethe Ingmann

Grethe Ingmanns fløjlsbløde dybe stemme flyder stille ud af den lille transistors natradio i mit værelse hos min mormor. Dansevisen tager en svingom med mine drømme og jeg tror halvt i søvne, at jeg hører en engel – jeg er med på den dugvåde eng og ser livet begynde sit spind.

Jeg var måske 7-8 år gammel den aften/nat, og siden da har Grethe Ingmann haft en speciel plads i mit hjerte. Jeg elsker Vandkunstens udgivelse ”Den ukendte Grethe Ingmann”, der blandt andet rummer hendes tidlige jazz-numre.

Hun fortjener så meget mere ære og hæder, end hun er blevet tildelt. En af Danmarks største stemmer til dato.

Erin Gruwell

Erin Gruwell lærte jeg at kende gennem den fantastiske film ”Freedom writers”, med Hilary Swank i hovedrollen. Erin Gruwell viste, hvad en dedikeret lærer kan gøre af forskel i og for børns liv i det øjeblik, læreren sætter sig selv på og i spil, er autentisk og tør. 

Hun er et kæmpe forbillede for mig, og jeg håber, at jeg kan følge i hendes fodspor og gøre en positiv forskel i udsatte børn og unges liv.

Jean M. Auel

Jean M. Auel har skrevet nogle af de bedste bøger, jeg har læst. Det er bøger, jeg vender tilbage til igen og igen. Jeg er faktisk for nyligt gået igang med serien for 117. gang som godnatlæsning og er for tiden på besøg i Hestenes Dal.

Jeg ved ikke hvorfor, men de historier rammer en nerve i mig og en længsel, som er tusinder af år dyb. Måske er jeg født i den forkerte tidsalder, men der er noget ved den ubetingede og ligefremme forbindelse med natur og liv, der tiltaler mig meget.

Hvorom alting er, så er Auel en eminent forfatter, der har formået at få denne voksne til at skabe læsemirakler.

Så glad er jeg og min kone for bøgerne, at vores datter fik navnet Ayla – der betyder ring af lys, som den ring, der er omkring månen på en frostklar vinternat.

J.K. Rowling

J.K. Rowlings bøger om Harry Potter er jo geniale. Hold op en kraftpræstation at skrive et så sammenhængende værk over så mange bøger, der giver mening på så mange planer.  

Når man dykker ned i Rowlings univers går det for alvor op for én, hvor vidende og ekstremt vildt, hendes referencesystem er. 

Hun trækker på en stor del af den vestlige verdens grundfortællinger og -motiver, og formår at spinde dem ind i et univers, hvor alt giver mening. Jeg er dybt imponeret. Rowling har ikke glemt, hvor hun kommer fra og bruger sin velstand klogt:

I think you have a moral responsibility, when you’ve been given far more than you need, to do wise things with it and give intelligently.

Og det er ikke bare tomme ord. Faktisk blev Rowling den første til at miste sin milliardærstatus pg.a. store donationer til velgørenhed.

Rowling formår samtidig at levere litteratur, som bliver læst på tværs af generationer. I starten var det belagt med tabu som voksen at læse Harry Potter, og man kunne faktisk købe anonyme bogomslag i England, så man kunne skjule i bussen, at man læste om Harry, Hermoine og Hogwarts.

Angela Merkel

Angela Merkel et et af mine store politiske idoler. Jeg er langt fra enig i hendes politik, men jeg er dybt imponeret over hendes integritet og lederskab. At hun i en svær og populistisk tid med ro og besindighed stiller sig op og taler om ”det humanistiske imperativ” med klare reference tilbage til Kant kalder på ærefrygt.

Jeg ville ønske, at vi havde danske politikere med hendes format.

Sophie Scholl

Man muss etwas machen, um selbst keine Schuld zu haben. Dazu brauchen wir einen harten Geist und ein weiches Herz. Wir haben alle unsere Maßstäbe in uns selbst, nur suchen wir sie zu wenig.

Sophie Scholl var en tysk modstandskvinde, der kæmpede for en verden fri af nazismen. Et humanistisk fyrtårn, som dog kun fik lov at brænde i 22 år.  

Jeg havde aldrig hørt om hende, før jeg ved et tilfælde på DR2 så filmen ”Sophie Scholl – Die letzten Tage” ( en af flow-tvs glemte fordele! ), der gjorde et stort indtryk på mig. 

Vi skylder mennesker som Sophie Scholl vores frihed – den samme frihed, så mange i dag så let og ubesværet er parate til at ofre på populismens alter for magt.

Og at kampen ikke er slut, bevidnede Heather Heyer med sit liv i Charlottesville for nogle år siden, da hun som Sophie Scholl sagde fra over fra fascismen. Heather Heyers sidste ord blev:

If you’re not outraged, you’re not paying attention

Anja Andersen

Anja Andersen sagde fuck janteloven. At se Anja Andersen udfolde sit kreative talent på håndboldbanen og give middelmådigheden baghjul var befriende og inspirende for mig i min ungdom.

Jeg ved, at hun i dag ser tilbage på den tid med blandede følelser, men for mig og mange andre kom hun til at stå for en fandenivoldsk ukuelighed. Noget vi godt kunne bruge noget mere af i dag!

Jeg var så heldig helt tilfældigt at møde hende på en McDonalds i Odense for et års tid siden.

Jeg overvejede kraftigt om jeg skulle henvende mig til hende – om jeg ville være for startstruck og om det ville være at skride over hendes grænser. Men jeg besluttede mig for, at hvis nogle ville fortælle mig, at de havde gjort en stor forskel for mig, så ville jeg blive glad.

Hun blev rigtig glad og i det korte møde oplevede jeg et menneske med stor dybde og en afvæbnende ydmyghed, som bare gjorde mig endnu mere starstruck – hun er for sej! Jeg fik ikke engang af bar befippelse fortalt hende mit navn, men jeg fik fortalt hvad jeg ville, at hun er et kæmpe forbillede for mig.

Caroline Wozniacki

Caroline Wozniackis fighterånd og gåpåmod har længe været en stor inspiration for mig. At hun spiller én bold ad gangen. Det er blevet lidt et motto for mig – én bold ad gangen. Et motto jeg holdt fast i på et tidspunkt, hvor jeg selv havde mine kampe at kæmpe. Én bold ad gangen!

Kæmpe dansk sportsdame! At hun vandt Australien Open sidste år kom ikke bag på mig – det var et spørgsmål om tid og tiden var nu. Siden har vi lært, at hun kæmper sine kampe også uden for banen.

Malala Yousafzai

Malala Yousafzai har gjort et stort indtryk på mig. En af de få, jeg tæller blandt mine helte. Hun er fra en generation af unge kvinder, der står fast på deres ret til en plads på lige fod med mænd. Hendes kamp for børn og unges uddannelse er prisværdig og inspirerende – ja faktisk fik hun Nobels Fredspris for sit arbejde – som den yngste modtager nogensinde!

I sin nobelpristale, sagde hun blandt andet:

Jeg havde to muligheder. Den ene var at forblive tavs og vente på at blive dræbt. Og den anden var at sige min mening og derefter blive dræbt.

Og om sin venindes ønske om at blive læge:

Jeg ved, at hun var blevet en meget dygtig læge. Men hun kunne ikke… fordi hun var en pige.

Der er stadig meget at kæmpe for og især for denne verdens piger, der stadig alt for ofte frarøves muligheden for at udfylde deres potentialer og skinne som de stjerner, de er.

Du kan læse og/eller se hele Malalas inspirerende tale her.

Lucy Maud Montgomery

Lucy Maud Montgomery skrev om Anne fra Grønnebakken. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har fået læst bøgerne, men jeg har set serien ( den gamle! ) igen og igen ( og igen! ).  

Jeg elsker den simpelthen, og kan genkende og spejle ting fra min egen barndom. Eksempelvis mindede min mormors naboskab med Ruth meget om Marilla og Rachels.

Og jeg kan i den grad spejle mig i drømmeren Anne – jeg er også en drømmer. Jeg ville ønske, at jeg havde haft hendes mod og fandenivoldskhed som ung og stået ved mine drømme og ved det at være en drømmer.

Men historien er en løbende inspiration for mig i forhold til at nå frem til det mål. 

Emily Bear

Emily Bear stødte jeg på ved et tilfælde på Youtube for ca. 10 år siden. Siden er hun blevet min musikalske muse. I en alder af bare 6 år havde hun komponeret mere end 300 stykker musik. I dag er hun en ung kvinde på 17 og et af vor tids absolut største musikalske talenter. 

Hun arbejder sammen med de dygtigste og har eksempelvis udgivet en jazz-plade produceret af Quincy Jones! Hun bliver kaldt vores tids Mozart og det er altså ikke uden grund. Hvis du ikke kender hende, så kommer du til det!

Greta Thunberg

Greta Thunberg er en ung kvinde på bare 16, der i den grad har formået at sætte en dagsorden. Selv vil hun helst fjerne fokus fra sin person og have sagen i fokus, nemlig klimaet.

Men det er svært ikke også at se på Greta Thunberg. Hendes skolestrejker vandt hurtigt international opmærksomhed og på få år fik hun bragt børn og unges klimaopråb fra gaderne i Sverige og helt ind i FN’s kerne, hvor hun sidste år holdt en fantastisk tale i forbindelse med COP24.

Hvis en lille gruppe børn kan skabe overskrifter verden over bare ved ikke at gå i skole, så forestil dig, hvad vi alle kan gøre sammen, hvis vi virkelig ville det!

Greta Thunberg kæmper ustoppeligt for klimaet og sin generations ret til at have en jord at bo på. Samtidig markerer hun sammen med nogle af de andre unge kvinder, jeg har nævn, en ny generation af kvinder, der tror på sig selv, har lært det fra barnsben og ikke køber patriarkatet. Der er virkelig håb for vores børn – vi skal bare lige redde jorden!

Ligestillingskampen er ikke en kamp for kvinder, men for os alle – for menneskeheden. At vi stadig ekskluderer halvdelen af jordens befolkning er ganske enkelt forfærdeligt dumt – og et utilgiveligt overgreb på den enkelte kvinde, der mærker konsekvenserne på egen krop.

Så frem med fanerne og træk i kamptøjet og god 8. marts – vi vinder alle på kvinders ligestilling!

Kønskvoter i Folketinget

Kønskvoter i Folketinget 1200 628 Christian

I mere end 100 år har kvinder haft valgret i Danmark og trods det, har Danmark kun haft én kvindelig statsminister til dato, og fordelingen af kvinder og mænd i Folketinget er stadig helt skæv – ja faktisk har den ikke rykket sig mærkbart de seneste tre valg og ved det seneste valg i 2015 gik det endda en smule tilbage.

  2007 2011 2015
Kandidater 795 784 783
Heraf kvinder 257 ( 32,2% ) 267 ( 34,1% ) 247 ( 31,5% )
Valgte kvinder 67 ( 37,4% ) 70 ( 39,1% ) 67 ( 37,4% )

Når jeg kigger på de personlige stemmetal kan jeg se, at den skæve fordeling ikke skyldes manglende vilje hos vælgerne til at stemme på kvindelige kandidater. Således fik en kvindelig kandidat i 2015 i gennemsnit 2606 personlige stemmer mod en mandligs 2081. Billedet er det samme, når man kigger på 2007 og 2011.

Kvinder ser altså ud til at klare sig bedre end mænd ved valgene, hvad personlige stemmetal angår. En forskel, man nok godt kan forvente, vil udligne sig noget, hvis kandidatfeltet var mere repræsentativt i forhold til kønsfordelingen i befolkningen.

Kønsfordelingen kunne altså snarere se ud til at hænge sammen med partiernes manglende evne/vilje til at opstille nok kvinder til folketingsvalgene. Et forhold, der ikke har ændret sig i mange år. Hvorfor det er sådan kan man spekulere over. Måske er det partiernes og samfundets måder at udvælge kandidater på, der på et strukturelt niveau favoriserer mænd/mandlige egenskaber?

Ny valglov

Fordi ligestillingen står i stampe og fordi det i mine øjne er en demokratisk katastrofe, at det ene køn er så markant underrepræsenteret i Folketinget, mener jeg, at valgloven skal ændres, således at der efter et folketingsvalg foretages en justering af mandater, der sikrer en balanceret repræsentation af kønnene i folketingssalen.

At lave denne slags justeringer af mandatfordelingen er der allerede præcedens for, da valgloven foreskriver sådanne justeringer baseret på geografiske forhold. Således sikres Bornholm eksempelvis altid mindst to kredsmandater:

Hvis der ved beregningen efter stk. 3 ikke tilfalder Bornholms Storkreds mindst 2 kredsmandater, foretages en fornyet fordeling af kredsmandaterne, hvor der forlods tillægges Bornholms Storkreds 2 kredsmandater. De resterende 133 kredsmandater fordeles endeligt på de øvrige storkredse som angivet i stk. 3.

§10 , stk. 4 i valgloven

Hvis man kan anerkende nødvendigheden af at lave en mandatjustering for at sikre en ligelig/fair geografisk repræsentation i Folketinget, så kan man selvfølgelig også gøre det i forhold til køn.

Algoritmen – sådan kan det gøres

Når man har resultatet fra folketingsvalget og mandaterne er fordelt efter den normale metode, gennemføres algoritmen herunder.

  1. Udregn den samlede kønsfordeling. Er skævheden større end 5 procentpoint mellem de to køns repræsentation fortsæt til 2) ellers afslut.
  2. Udregn hvert partis kønsfordeling blandt nyvalgte.
  3. Find det parti, der har den skæveste kønsmæssige fordeling i forhold til det køn, der overordnet set er underrepræsenteret efter valget.
  4. Find den valgte fra partiet fra det overrepræsenterede køn, der fik færrest personlige stemmer.
  5. Find den kandidat fra partiet fra det underrepræsenterede køn, der fik flest personlige stemmer, men som ikke blev valgt ind.
  6. Erstat den fundne valgte fra 4) med den fundne kandidat fra 5)
  7. Fortsæt algoritmen forfra fra punkt 1)

Algoritmen er blot et eksempel og skal selvfølgelig i en endelig udgave også tage højde for den forudgående geografiske justering, så denne ikke tilbagerulles.

Hvis man havde brugt ovenstående algoritme på de seneste tre valg, havde udfaldet set en smule anderledes ud. Herunder viser jeg konsekvensen af algoritmen på de seneste tre valg. Som du kan se, er det faktisk ikke mange medlemmer, der skal udskiftes førend balancen oprettes.

Folketingsvalget 2015

De valgte mænd, som må aflevere deres sæde, fik samlet 59370 personlige stemmer. De kvindelige kandidater, som kommer ind i stedet, fik samlet 54017 personlige stemmer. Det giver en forskel på -5353 personlige stemmer.

Ny kønsfordeling

Mænd:91, kvinder:84, Ny fordelingsprocent:48%

I alt udskiftes 19 mænd med 19 kvinder.

Heraf har 11 af kvinderne et højere personligt stemmetal end den mand, de udskifter.

Hvem erstatter hvem

Personlige stemmetal er angivet i parentes

V. Fatma Øktem (4379) erstatter V. Jan E. Jørgensen (3254)
V. Anne-Mette Winther Christiansen (3796) erstatter V. Peter Juel Jensen (3676)
V. Benedikte Ask Skotte (2645) erstatter V. Morten Løkkegaard (4676)
C. Pernille Vermund (2028) erstatter C. Rasmus Jarlov (3419)
Å. Lea Lie (1194) erstatter Å. Roger Matthisen (1081)
V. Marlene Ambo-Rasmussen (2239) erstatter V. Troels Lund Poulsen (5031)
Ø. Rosa Lund (1463) erstatter Ø. Rune Lund (530)
V. Susanne Linnet (2201) erstatter V. Bertel Haarder (5222)
A. Anne Paulin (6100) erstatter A. Kaare Dybvad (4121)
I. Thyra Frank (2768) erstatter I. Carsten Bach (1931)
A. Anne Sina (4582) erstatter A. Daniel Toft Jakobsen (4344)
O. Jette Lund (2231) erstatter O. Kenneth Kristensen Berth (1348)
V. Marianne Bredal (2013) erstatter V. Hans Andersen (5447)
A. Malou Lunderød (3738) erstatter A. Erik Christensen (4447)
F. Özlem Sara Cekic (6542) erstatter F. Holger K. Nielsen (1578)
Ø. Pia Boisen (1139) erstatter Ø. Jakob Sølvhøj (753)
O. Kristina Jørgensen (2185) erstatter O. Mikkel Dencker (1536)
V. Mariann Nørgaard (1927) erstatter V. Jacob Jensen (5864)
Å. Uzma Ahmed (847) erstatter Å. René Gade (1112)

Folketingsvalget 2011

De valgte mænd, som må aflevere deres sæde, fik samlet 42798 personlige stemmer. De kvindelige kandidater, som kom ind i stedet, fik samlet 44696 personlige stemmer. Det giver en forskel på +1898 personlige stemmer.

Ny kønsfordeling

Mænd:91, kvinder:84, Ny fordelingsprocent:48%

I alt udskiftes 16 mænd med 16 kvinder.

Heraf har 7 af kvinderne et højere personligt stemmetal end den mand, de udskifter.

Hvem erstatter hvem

Personlige stemmetal er angivet i parentes

O. Marlene Harpsøe (2287) erstatter O. Martin Henriksen (1625)
I. Laura Lindahl (1463) erstatter I. Joachim B. Olsen (1932)
Ø. Maria Reumert Gjerding (1330) erstatter Ø. Lars Dohn (550)
V. Marianne Bredal (5540) erstatter V. Hans Andersen (1333)
A. Vibeke Grave (5533) erstatter A. Jan Johansen (4218)
O. Rikke Karlsson (2216) erstatter O. Mikkel Dencker (1962)
C. Charlotte Sahl-Madsen (3124) erstatter C. Mike Legarth (3234)
V. Bente Bendix (4072) erstatter V. Jan E. Jørgensen (1935)
A. Anne Sina (4846) erstatter A. Torben Hansen (4985)
V. Marion Pedersen (1645) erstatter V. Martin Geertsen (1965)
A. Christina Dam Kristensen (3851) erstatter A. John Dyrby Paulsen (5292)
O. Bente Kronborg Flensted (1663) erstatter O. Morten Marinus Jørgensen (2365)
Ø. Solveig Munk (1195) erstatter Ø. Jørgen Arbo-Bæhr (608)
V. Cecilia Lonning (1062) erstatter V. Eyvind Vesselbo (2437)
A. Lene Nørlund (3630) erstatter A. Jens Joel (5309)
I. Anne Kathrine Kirk (1239) erstatter I. Villum Christensen (3048)

Folketingsvalget 2007

De valgte, som må aflevere deres sæde, fik samlet 58230 personlige stemmer. De kandidater, som kom ind i stedet, fik samlet 54596 personlige stemmer. Det giver en forskel på -3634 personlige stemmer.

Ny kønsfordeling

Mænd:91, kvinder:84, Ny fordelingsprocent:48%

I alt udskiftes 18 mænd med 18 kvinder.

Heraf har 7 af kvinderne et højere personligt stemmetal end den mand, de udskifter.

Hvem erstatter hvem

Personlige stemmetal er angivet i parentes

V. Anni Matthiesen (6076) erstatter V. Peter Juel Jensen (2609)
A. Vibeke Grave (5678) erstatter A. Flemming Møller Mortensen (2650)
V. Irene Simonsen (4647) erstatter V. Flemming Damgaard Larsen (2973)
A. Grethe H. Nielsen (3951) erstatter A. Poul Andersen (A) (4036)
O. Anita Christensen (2256) erstatter O. Martin Henriksen (1070)
V. Mette Madsen (3148) erstatter V. Eyvind Vesselbo (4385)
A. Helle Dam (3912) erstatter A. René Skau Björnsson (4060)
V. Stine Lykke (2073) erstatter V. Troels Christensen (4659)
A. Maja Panduro (3488) erstatter A. Niels Sindal (4443)
O. Rikke Karlsson (1621) erstatter O. Henrik Brodersen (1145)
Y. Inge-Lene Ebdrup (1804) erstatter Y. Jørgen Poulsen (2204)
V. Charlotte Antonsen (2058) erstatter V. Karsten Nonbo (4678)
A. Charlotte Juhl Andersen (2415) erstatter A. Rasmus Prehn (4567)
V. Fatma Øktem (1905) erstatter V. Per Bisgaard (4739)
O. Bente Kronborg Holst (1443) erstatter O. Kim Christiansen (1196)
A. Anna Kirsten Olesen (2363) erstatter A. Klaus Hækkerup (4585)
B. Charlotte Fischer (1734) erstatter B. Simon Emil Ammitzbøll (1903)
C. Benedikte Kiær (4024) erstatter C. Mike Legarth (2328)

Afrunding

Jeg mener det er vigtigt, at begge køn repræsenteres ligeligt i Folketinget. Det gør jeg, fordi køn stadig betyder rigtigt meget for de flestes opvækst og det perspektiv på tilværelsen, man udvikler som følge deraf. Vi lever trods øget ligestilling stadig i et patriarkalsk samfund, som grundlæggene er bygget af mænd og for mænd. Og det gør alt andet lige mænds vej til magten lettere og kræver stadig nogen grad, at de kvinder, som vil magten, må “spille spillet” på mænds præmisser.

Det må og skal vi have et opgør med – vi har ganske enkelt ikke som samfund råd til, at et perspektiv – det feministiske – ikke tillægges den vægt, det reelt fortjener, som vi alle fortjener!