Jeg får stress, så kedelig skolen er!

Jeg får stress, så kedelig skolen er!

Jeg får stress, så kedelig skolen er! 1200 628 Christian

Sådan sagde min søn i søndags, da vi begyndte vores gåtur sammen. Han føler, at skolen lægger beslag på 7 timer af hans liv hver dag – syv timer, hvor han intet lærer og bare keder sig bravt – givetvis sat på spidsen af, at vinterferiens sidste timer var ved at forsvinde med solen under horisonten.

Jeg spurgte ham derfor, hvordan skolen skulle se ud – hvordan det skulle være at gå i skole – hvis det skulle være spændende og sjovt. Det tænkte han over et par kilometer og så kom ellers et interessant bud.

Den perfekte skole ifølge Matthias

Skolen skal først starte klokken 10. Der er man udhvilet og klar. Matthias fortæller, at han har hørt Amazons CEO Jeff Bezos fortælle, at han tager alle forretningskritiske beslutninger mellem 10 og 12, da hans hjerne er mest skarp om formiddagen ( ja, det er sådan noget ungerne sidder og ser på Youtube – og du troede, at det var kattevideoer… )

Mellem klokken 10 og 12 skal man derfor have normale skoletimer som dansk og matematik men med flere lærere på hver klasse. Få timer er bedre, for så kan man koncentrere sig, ivrer Matthias, og man kan overskue at være med. Med flere lærere i timerne kan alle også få ordentlig hjælp.

Mellem klokken 12 og 13 skal der være pause, hvor man kan spise mad og slappe af/hygge sig med vennerne.

Fra 13 til 15 skal man så dyrke sin hobby og få hjælp til det af sin lærer(e). Altså fordybe sig i noget, man synes er spændende og sjovt og blive god til det. Det kan være alt muligt lige fra sport, musik, dinosaurer eller hvad man nu er interesseret i.

Klokken 15 slutter skoledagen.

Jeg må indrømme, at jeg synes min søns vision er spændende, også fordi den faktisk rammer lige ned i noget af det, nyere forskning på området viser.

Hobbyskolen

Det mest spændende og nyskabende forslag, min søn kom med, var ideen om en hobbyskole. Den enkelte elev skal ifølge min søn bruge to timer hver dag på at fordybe sig i noget, eleven synes er særligt interessant. Lige meget hvad det så end er.

Det er så op til lærerteamet at facilitere elevens udvikling og fordybelse og give det en faglig dimension og kant. På mange måder griber min søns ide ind i Ewan McIntosh tænkning omkring at lade eleverne selv finde de problemer, de skal løse.

Traditionelt er det læreren, der opfinder problemerne og så eleverne, der løser dem. Det vil Ewan McIntosh ændre, så eleverne selv skal finde de problemer, der skal løses. En vej til det kunne være min søns hobbyskole.

Ewan McIntosh taler om forskellen på problemfindere og problemløsere og på vigtigheden af at lade eleverne overtage lærerens job – at tænke divergerende frem for konvergerende.

Samtidig binder min søns ide an til noget mere grundlæggende og vigtigt, nemlig lysten og den indre motivation. Elever, der er indre motiveret, lyststyrede, lærer ganske enkelt bedre.

Og fordi eleven arbejder med et emne, eleven finder særligt spændende og måske allerede ved en masse om – er god til, så får eleven samtidig lov til at opleve at mestre, hvilket er enormt vigtigt ikke kun for læringen, men også for den enkelte elevs personlige udvikling. ( selvom elevens personlige udvikling ikke længere er nævnt i folkeskolens formålsparagraf, er det stadig vigtigt! ). I Ewan McIntosh TED-talk konstaterer han undervejs, at han aldrig havde oplevet elever heppe på hinandens læring – men det var præcis, hvad der skete – mestring, succes!

Ideen om at lade eleverne sætte rammen for undervisningen er ikke ny og i Israel arbejder man flere steder med såkaldte demokratiske skoler, hvor eleverne selv bestemmer undervisningen, ja faktisk alt:

Alle børn fødes med en nysgerrighed og en lyst til at vokse og udvikle sig. De ved selv, hvad de har brug for, for at udvikle sig, men de har brug for støtte fra en mentor til at hjælpe dem til at forstå sig selv. Hvis man er 9 år og ikke vil lære at læse, må vi sammen prøve at forstå, hvilke årsager der er til det,

Idit Eisen

Erfaringerne med de demokratiske skoler i Israel er rigtig gode. Eleverne efterspørger selv undervisning eller sætter gang i lærerige projekter, når det er motivation og lyst, der er drivkraften.

Fordybelse

Et andet meget interessant aspekt, min søn sætter fokus på, er fordybelsen.

Der er netop offentliggjort en ny undersøgelse, der angiveligt viser, at unge mænds intelligens er faldende og har været det siden 1998, hvor den toppede.

Det er nærliggende for mig at tro, at dette fald i intelligens kan hænge sammen med internettet og den måde vi bruger de nye medier på.

I 2007 i Sydkorea opstod begrebet digital demens, der referer til det forhold, at hjernen simpelthen ændres fysisk af den måde, vi bruger den på og at skimning og fravær af fordybelse ødelægger den.

I artiklen Digital læring – med hjernen som indsats fra Perspektiv, Bibliotekarforbundets medlemsblad, fortæller Manfred Spitzer:

Jo mere vi fordyber os og arbejder intensivt med et emne, jo flere impulser bliver der sendt, jo flere forandringer sker der i synapserne, og jo bedre husker vi stoffet.

Han er aktuel med bogen Digital demens  fra sidste år ( 2018 ) og uddyber:

Der er ingen smuthuller. Indlæring er hårdt arbejde. I skolen må målet være, at eleverne lærer at tænke selv, skaffer sig viden fra kilder på egen hånd, udøver kildekritik og fører brikkerne i »puslespil« sammen til en meningsfuld helhed. Det kræver fordybelse og bearbejdning af stoffet

Der er for mig ingen tvivl om, at vi må skabe rum til fordybelsen i folkeskolen. Det er ekstremt interessant at min søn selv efterspørger det og jeg fornemmer næsten, at han har åndenød, at skolen er blevet iltfattig. Måske årsagen til hans stress findes lige der.

Senere mødetidspunkt

De senere år er forskere blevet stadigt klogere på teenageres søvnrytme, og forskningen tyder på, at vi faktisk bør lade teenagere sove længe om morgen og først møde i skole mellem 10 og 11.

I Danmark har man gennemført Skolebørnsundersøgelsen som en del af et internationalt forskningsprojekt, Health Behaviour in School-aged Children – a WHO Collaborative Cross-National Survey, hvert 4. år, senest i 2014 og 2018. Resultaterne for 2018 er endnu ikke klar, men i 2014 viste undersøgelsen at mange børn mødte trætte i skolen én eller flere dage om ugen.

Fra side 91 i rapporten Skolebørnsundersøgelsen 2014

Et studie gennemført i England viste, at skolestart klokken 10 for teenagere halverede sygdom og forbedrede elevernes resultater. Årsagen er angiveligt at pubertetsbørnenes døgnrytme forskydes løbende gennem puberteten med op til flere timer i forhold til voksnes.

Klokken 10 er således heller ikke et magisk klokkeslet. Faktisk bør elever omkring 18 år gamle måske først starte skole mellem 11 og 12.

Problemet med en mere dynamisk skolestart er selvfølgelig, at vort samfund er indrettet som et 8-16-samfund. Det er det gamle industrisamfunds normer der gælder, og skolens formål var engang at forberede eleverne til en arbejdsdag med faste mødetidspunkter.

Kortere skoledage

En kortere skoledag er enhver elevs drøm, men der er faktisk også mere og mere, der peger på, at længden af skoledagen ikke er afgørende for læringen, men at en lang skoledag snarere kan virke kontraproduktiv.

Med skolereformen i 2014 indførtes ellers en længere skoledag, fordi dette angiveligt havde forskningsmæssigt belæg. Det har Ph.d. og lektor Keld Skovmand fornyligt sået alvorligt tvivl om og som konsekvens af dette indberettet folkeskolereformens fædre til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

50 danske skoler har kørt en forsøgsordning, hvor skoledagen er blevet forkortet men til gengæld med flere lærere på de enkelte timer. Forsøget har været en bragende succes. Noget kunne tyde på, at det ikke længden af skoledagen, men kvaliteten af den enkelte skoletime, der tæller.

Der er faktisk ikke ret meget solid forskning om betydningen af skoledagens længde. Jeg er i hvert fald ikke stødt på det i mit lærerstudie. Mange kilder jeg finder, omtaler forskningen som mangelfuld på området.

Det humanistiske perspektiv

Min søns ide om, hvordan skolen kunne se ud, synes jeg er inspirerende og spændende. Især fordi hans ide om skolen sætter den enkelte elev i centrum for skolens virke, mennesket i centrum.

Med skolereformen fra 2014 nåede vi et foreløbigt højdepunkt i ensretning og styring af folkeskolen med de lange skoledage og med mere end 3000 detaljerede læringsmål sirligt fordelt ud over hver eneste klassetrin, var der ikke meget plads til mennesker.

Det er måske ved at vende nu og måske skal vi til at lytte mere til ungerne selv – de har faktisk nogle ret gode og interessante bud på, hvordan skolen kunne se ud.

1 kommentar
  • Vidunderlig tanke, at vores børns ideer om læring og engagement i skolelivet sættes i spil.
    Hvem fortæller beslutningstagerne dette?